Stort dyr, stort hjerte

Denne uges side 3-skribent har brugt sin lørdag på et konflikthåndteringskursus. Jeg troede, jeg skulle lære om konfliktdeeskalering. Der blev jeg svært skuffet. Til gengæld fik jeg styr på mine egne indre kon- flikter – måske. For hvad er egentligt mine triggere? Er jeg vred eller frustreret eller måske bare irrite- ret? Der er jo forskel. Og for at undgå konflikt, har jeg nu lært, at man kan gøre brug af et helt særligt dyr.

Weekendens konflikthåndteringskursus har været udsat for falsk markedsføring. Øv. Kurset var nok mest af alt til folk med temperament og bevares, jeg kan godt blive sur. Jeg kan også blive hjernedødt hysterisk i visse situationer, så på nogle punkter, har det sikkert været sundt at grave lidt i mit indre, men at jeg har lært noget brugbart nyt, vil jeg ikke sige. Jeg kan i hvert fald ikke bruge det til at stoppe to børn fra at hive håret ud med rødder på hinanden. Til gen-gæld kom min egen barnlige nysgerrighed frem i mig i løbet af dagen. En af kursusøvelserne handlede nemlig om at sætte ord på, hvad det betyder at være hhv. ulv og giraf i en kon- flikt. Den tidligere dyrlægestuderende her havde mange ting at sige, der ikke var de svar, der blev ledt efter. Dog kunne vi blive enige om, at ulven er snu og aggressiv og bruger du- sprog og generelt bare er den, man ikke gider være i konflikt med. Er du derimod giraf i konfliktøjemed, så er du hævet over diskussionen med dit overblik, men åbenbart ikke på en træls måde. Som giraf har du store brune øjne og et kæm- pe hjerte, så derfor er du selvfølgelig empatisk anlagt og bruger jeg-sprog. At ”jeg bliver ked af det, når dette sker” er nemlig bedre end ”du gør mig ked af det, når du gør så- dan her”. Det er muligvis rigtigt nok. Jeg-sproget er sikkert mere konfliktnedtrappende end du-sproget. En længere for- klaring fik jeg ikke med, for jeg zonede langsomt ud, efter underviseren havde pointeret giraffens store hjerte. For ja. Den må da have et stort hjerte – men denne kommentar vender jeg lige tilbage til senere. Stort dyr. Lang hals. Sinds- sygt kredsløbssystem oveni. Alt, hvad jeg ikke havde lært om giraffer på dyrlægestudiet, irriterede mig, som jeg sad der og netop skulle lære ikke at blive irriteret. I kan måske gætte, hvad det første jeg gjorde, da jeg kom hjem var. Nu blev jeg jo nødt til at finde ud af, hvordan det helt præcist er, at en giraf ikke får blæst hovedet af, når den drikker vand. Og hvorfor har det ikke kæmpe ødemer i benene og ny- resvigt, når det nu har et blodtryk ved hjertet på 220/1801?

Det viser sig, at ødemer hos giraffer undgås ligesom øde- mer hos mennesker: med støttestrømper. Giraffer har me- get bindevæv ned om anklerne, der er med til at mindske det hydrostatiske tryk over endotelet. Derudover har giraf- fens fordelingsarterier lige under knæene/albuerne et me- get tykt tunica media, der er med til at give en ekstrastærk trykregulerende effekt2. At nyrerne ikke sprænges i stykker, skyldes vist nok en ekstra tyk bindevævskapsel, men giraf-

fens nyre er vist stadig lidt et mysterium. Den har et relativt lav GFR, hvilket er lidt kontraintuitivt med så højt et blod- tryk. Der er mange mulige grunde til det (sikkert noget med nogle afferente arterioler), men dem må I selv slå op. Måske kan I finde svar hos dyrlægerne, der render rundt på 12.5.

Og nu tilbage til hjertet. Ift. hvor stor giraffen er, er dets hjerte faktisk ikke sådan mærkværdigt stort. Hjertets vægt svarer typisk til et sted mellem 0,4% og 0,6% af giraffens kropsvægt2,3, ligesom hos mange andre store pattedyr. Det viser sig, at det store tryk giraffens hjerte skaber, kommer af en særlig tyk venstre ventrikelvæg4 – lidt som man ser hos mennesker med hypertension. I forlængelse af dette skal næsten nævnes, at giraffen har nogle genetiske varia- tioner, der tillader hjertet at have denne ekstratykke ven- trikelvæg uden fibrosedannelse. Til gengæld giver den tykke væg et mindre ventrikellumen, og med en puls der ikke er mærkværdigt højere end hos andre store pattedyr, er cardiac output faktisk ikke så højt4 (jf. CO = SV * HR). Alligevel genereres et tryk i venstre ventrikel, der er højt nok til at sende blod op til hovedet med sådan en hast, at der er et blodtryk på 110/70, der når hjernen. Men hvor- dan holdes dette tryk så, når giraffen skal slukke tørsten? Når giraffen drikker, rykkes hele dens torso nedad, da den spreder benene. Ved at sænke hjertet, sænkes det hydrosta- tiske tryk, da afstanden mellem hjerte og nedsunket hoved mindskes. Der er også mange teorier om giraffens cerebra- le kredsløb, modstand i det osv., men det lader ikke til, at der er noget data, der siger noget definitivt om det2. Til gengæld sker der noget med dens jugulærvener, der under normale omstændigheder er relativt sammenklappede. Når giraffen drikker, staser blod nemlig op her i stedet for at gå til hjertet3. På den måde sænkes tilbageløbet, hvormed der jo så alt andet lige må være mindre blod at pumpe til hjernen. Når giraffen så rejser hovedet igen, går alt blodet, der var staset op, tilbage til hjertet – på denne måde undgår den at få ortostatisk hypotension, hver gang den rejser sig.

Alt i alt var der nok en grund til, at giraffen ikke er go to-dyret at undervise i på første år af veterinærme- dicin. Der er lidt for mange ting, der er lidt for spa- cy og man ikke rigtig ved så meget om. Måske finder de ud af det en dag. Måske gør de ikke. Jeg ved ikke, om det kommer til at gøre en reel forskel for noget.

1. How giraffes deal with sky-high blood pressure - BBC Future
2. Aalkjær C, Wang T (2021). The Remarkable Cardiovascular System of Giraffes. Annual Review of Physiology, 83, 1-15. https://doi.org/10.1146/annurev-physiol-031620-094629 3. Brøndum E, Hasenkram JM, Secher NH, Bertelsen MF, Grøndahl C, Petersen KK, Buhl R, Aalkjær C, Baandrup U, Nygaard H, Smerup M, Stegmann F, Sloth E, Østergaard KH,

Nissen P, Runge M, Pitsillides K, Wang T (2009). Jugular venous pooling during lowering of the head affects blood pressure of anesthetized giraffe. American Journal of Physiolo- gy-Regulatory, Integrative and Comparative Physiology, 297(4), R1058-R1065. Doi: 10.1152/ajpregu.90804.2008.

4. Smerup M, Damkjær M, Brøndum E, Baandrup UT, Kristiansen SB, Nygaard H, Funder J, Aalkjær C, Sauer C, Buchanan R, Bertelsen MF, ØStergaard K, Grøndahl C, Candy G, HAsenkram JM, Secher NH, Bie P, Wang T (2016). The thick left ventricular wall of the giraffe heart normalizes wall tension, but limits stroke volume and cardiac output. Journal of Experimental Biology, 219(3), 457-463. https://doi.org/10.1242/jeb.132753