Desiderata

”Desiderata” (Latin, af desideratum (singularis), savn; ting som kunne ønskes)

Som de nuværende 3. semestersstuderende starter deres dissektionsundervisning på Kursus i hoved, hals, bevægeapparatet og det perifere nervesystem vil jeg her dele et digt. Digtet relaterer sig som sådan hverken til muskel, sener, nerver eller kar, men findes malet i sirlig skrift som en lang frise (et vandret ornamentsbælte) på dissektionssalen. Ligesom de øvrige vægudsmykninger ved de makroskopiske undervisningslokaler er den et kig værd. Gå på salen en tur rundt langs væggen og læs (men vent til du har undervisning på salen, da studerende i almindelighed er forment adgang til salen). Det bliver nemt noget højtideligt med blikket vendt op mod frisen mellem væg og loft, med rolige skridt og vise ord, men forsøg lige at være i det et øjeblik.

Amerikanske Max Ehrmann skrev digtet i 1927 og det blev for første gang udgivet – bl.a. på julekort – i 1933. En tid hvor USA (og resten af verden) oplevede stor økonomisk usikkerhed og nedgang. Hvor mennesker havde brug for faste holdepunkter, en følelse af mening og en deterministisk forsikring om at mennesket (det enkelte eller som gruppe, folk, art) ikke står til ansvar for alverden og dens ulykker.

I tresserne blevet digtet brugt i hippiekulturen, måske som en afart af de leverettesnore vi kender som bud og love fra flere af verdensreligionerne. I halvfjerserne blev Panum instituttet bygget. Og hvordan digtet har fundet vej hertil ved jeg desværre ikke... Læs det neden for eller i kælderen, hvis du skulle være så heldig at gå på 3. semester

“Gå roligt midt i støj og hast, og husk, hvilken fred, der kan være i stilhed.

Så vidt muligt, uden overgivelse, så vær på gode vilkår med alle personer.

Tal din sandhed stille og tydeligt; Og lyt til andre, også til de kedelige og de uvidende; De har også deres historie

Undgå højlydte og aggressive personer; De er besværlige for ånden. Hvis du sammenligner dig med andre, kan du

blive forfængelig eller bitter, for altid vil der være større og mindre personer end dig selv.

Nyd dine præstationer såvel som dine planer. Hold dig interesseret i din egen karriere, men vær dog ydmyg; Det er en rigtig besiddelse i tidenes skiftende formuer.

Vær forsigtig i dine forretningsmæssige forhold, for verden er fuld af snyderier. Men lad det ikke forblinde dig for, hvilken dyd der er; Mange mennesker stræber efter høje idealer, og overalt er livet fuld af heltemod.

Vær dig selv. Undgå at affære kærlighed. Vær heller ikke kynisk omkring kærlighed; For i modsætning til al dristighed og utilfredshed er det lige så stædigt som græsset.

Tag venligt årenes råd og opgiv yndefyldt ungdommens ting.

Værn om styrke af ånden for at beskytte dig i pludselig ulykke. Men sørg i mørke fantasier. Mange frygter er født af træthed og ensomhed.

Ud over en sund disciplin, vær forsigtig med dig selv. Du er universets barn, ikke mindre end træerne og stjernerne; Du har ret til at være her.

Og uanset om det er klart for dig, er universet uden tvivl udfoldet, som det skal. Derfor bør du slutte fred med Gud, hvad du end måtte forestille dig, at han er.

Og uanset dit arbejde og håb, i livets støjende forvirring, hold fred i din sjæl. Med alle brudte drømme er det stadig en smuk verden. Vær munter. Stræb efter at være glad.”

Af Daniel // MOK-red.