Dobbeltdiagnosens LÆSERINDHOLD: anatomi: ’Bornholm-notater’
INDLÆG FRA BASISGRUPPEN PMS:
Dobbeltdiagnose - begrebet er fast del af den psykiatriske terminologi og beskriver en tilstand, hvor man både har en psykisk diagnose og et aktuelt misbrug. En tilstand, hvor ordene svingdørspatient, tvangsindlæggelse og retspsykiatri klæber sig til. Tilstanden er kompleks. De to lidelser forstærker hinandens intensitet, og gør det vanskeligt at modtage den behandling, der ellers er målrettet de adskilte tilstande.
Det estimeres at 40.000 danskere lever med en dobbeltdiagnose.
Forfatteren Anders Mathias Rishøj spænder de store følelser for vognen i sin autobiografiske fortælling, Bornholm-notater (2018). Bogens fortælling starter, da jeget (Anders) er ved at boarde et fly til Bornholm. Han har fået bevilliget tre måneders døgnbehandling på en nyligt oprettet institution tæt på Gudhjem. Et sted, hvor de ansatte hedder miljøvagter, og lægen ikke er populær: »Han er helt væk ham lægen dér« får Anders at vide fra en anden beboer under rundvisningen. ’drug og diagnose?’ er hyppigst det første spørgsmål imellem beboerne.
På institutionen pendulerer Anders rundt mellem smøgsamtaler med de andre beboere, telefonsamtaler med bekendte og samtalekredsenes bekendelser.
Idet vi sidder en dialog mellem en læge og Anders overhørig, bliver farfigurens vigtighed tydelig. Faren har udfordringer af samme natur, som dem jeget er endt i, og det minder os om, at psykisk sygdom har evnen til at bevæge sig på tværs af kroppe. Fra Anders’ side, eksisterer en angst og en magtesløshed over de fællestræk, der vinder frem i ham. Farens stemme møder vi i telefonsamtaler, tydeligt irriteret over Anders’ vilje til at ændre på de ting, han ikke selv har formået »”Er det sådan noget med at sidde i en rundkreds og flæbe over sine problemer?” spurgte han og grinede lidt« eller »Nu ikke noget med at spille hellig«.
Historisk set har det offentlige system fordelt misbrugsproblematikker til socialvæsenet og psykisk sygdom til sundhedsvæsenet. I psykiatrien er det vanskeligt at behandle patienter med misbrug, og hos kommunen har de ikke kompetencer til svære psykiske lidelser. Inden terapeutisk behandling kan opstartes, må patienten afruses, men misbruget er ofte bidragende til at holde symptomerne i skak. Det betyder, at i det låget skrues på flasken, flakser symptomerne op igen. Kombineret med abstinenserne er konsekvensen et menneske, i en tilstand, der måske ikke er modtagelig overfor psykiatrisk hjælp - i første omgang.
Såfremt der findes en sameksistens, opstår ligeledes risikoen for at falde mellem to stole.
Kun ét sted i landet kan man modtage en formaliseret, integreret dobbeltdiagnosebehandling. Stedet hedder Fjordhus eller Afdeling M og sorterer under Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Afdeling M var inspiration for Bornholmer-modellen, der blev døbt misbrugsgruppe for dobbeltdiagnosticerede. Psykoterapeutisk Center Stolpegård har forsøgt sig med et lignende initiativ. I 2022 blev Kommunernes Landsforening (KL) og regionerne enige om, at fra 2024 vil behandlingen af dobbeltdiagnosetilbud blive forankret regionalt, dermed af sundhedsvæsenet.
Glimtvis udspiller sig scener fra et tidligere København; dagen, hvor ekskærestens mor sender Anders til lægen. Han bliver opstartet i antabus og påbegynder »…samtaler hos en midaldrende psykolog, der selv befandt sig i en afgrundsdyb livskrise med kone og børn…«. Dette forbeholdne rationale finder vi også i viljen til at ironisere over den behandlingslingo, som Anders tillærer sig på øen. På samme tid giver han sig alligevel hen til behandlerne, i sin slidsomme higen efter at bedre sig.
Bedringen finder han, men i en afsluttende terapisamtale får Anders fremstammet, at »det er retraumatiserende det her, jeg vil hjem«, »Du er her af egen fri vilje« lyder det fra behandleren.
Oscar Juul, stud.med.
Psykiatrigruppen for medicinstuderende
