DET FILOSOFISKE HJØRNE: MOD BEDRE VIDENDE

I går var jeg på vej hjem fra en sommerhus-tur i Gedser, da mit crew kørte forbi et pit-stop på maccen i Nykøbing Falster. Mens vi sad i bilen, så jeg i min øjenkrog et stærkt overvæg- tigt (sådan amerikansk overvægtigt) par humpe ud med kryk- ke i den ene hånd og en stor propfyldt tung papirspose med greasy fastfood (med mad nok til at forsyne en invasionsstyr- ke). Deres ansigter VAS 4. Da den ene satte sig sidevendt ind i deres bil, så jeg til mens hun med begge hænder løfter det ene ben efter det andet ind i bilen, da hun ikke kunne løfte dem. En cocktail af tanker og følelser strøg igennem mig. Jeg havde ondt af dem, var sur på de storkapitalistiske kalorie/ dopamin-cocktail pushere, forestillede mig deres uundgåeligt eksisterende relation til sundhedsvæsenet, hvilken opvækst de har haft, hvordan de endt hvor de er.. og så kom det plud- seligt.... ”hvordan kan de tage på maccen når de er som de er!?”. Overrasket over mig selv, kunne jeg mærke skammen fylde op i mig.

Men.. hvorfor tager de egentlig på maccen, når de er som de er?

Akrasia er et begreb, der stammer fra græsk filosofi,
som i bund og grund betyder at handle imod sin bedre døm- mekraft eller viljens svaghed. Du kender det selv: i stedet for at få læst eller trænet, ender du med at binge Netflix og doom-scrolle på telefonen.

Platon udforsker i dialogen Protagoras, ved hjælp af en... dia- log, mellem Sokrates og... wait for it: Protagoras, Akrasia-be-grebet. I dialogen argumenterer Sokrates for at akrasia ikke eksisterer. Han mener, at når mennesker udfører handlinger, der tilsyneladende er imod deres bedre dømmekraft, skyldes det, at de ikke nøjagtigt vejer de pro’s og con’s, som er asso- cierede i konsekvenserne af deres handlinger. Med andre ord vælger folk - ifølge Sokrates - altid det, de tror er det rette valg baseret på den information, de har på tidspunktet. Hvis de vir- ker til at handle imod deres bedre dømmekraft, skyldes det, at deres dømmekraft var fejlbehæftet, og de forstod ikke vir- kelig konsekvenserne af deres handlinger. Protagoras fasthol- der derimod, at akrasia eksisterer. Han argumenterer for, at mennesker kan handle bevidst imod deres bedre dømmekraft grundet påvirkning fra interne og eksterne faktorer såsom be- gær, følelser eller sociale pres. Efter hans opfattelse kan disse faktorer trumfe en persons rationelle dømmekraft og føre til, at de træffer beslutninger, som de ved ikke er i deres bedste interesse.

Livsstilssygdomme som ofte er betinget af KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion), skyldes sjældent at patien- terne er uoplyste om deres selvskadende adfærd, men ret- tere netop akrasia, hvor de fortsætter med at engagere sig i overdrevent skadelig adfærd på trods af de velkendte negati- ve konsekvenser. Det vender jeg tilbage til, men først lidt om misbrug.

Vi har i det 21. århundrede været i en selvransagelsesfase ifht. vores dømmen af stofmisbrugere, ludomaner og tilsvarende tydeligt afhængighedstyngede borgere, efter vi ellers havde forstærkede den moralske bebrejdelse af afhængighed gen- nem verdenssynet vi havde arvet fra religiøse institutioner, samt 20. århundredes psykologiske og politiske bevægelser.

De fleste af os har efterhænden lært at bruge et mere tilgivent sprog, når vi taler om afhængighed. Vi anerkender (næsten alle) den underliggende psykologis adfærdsbiologiske ophav. Vi siger, at mennesker med afhængighed skal hjælpes, ikke bebrejdes. Men til trods hersker der dybt nede i samfundet

:ENRØJH EKSIFOSOLIF TED

stadig en tanke om, at de blot kunne stoppe misbruget, hvis de bare prøvede hårdere eller handlede rigtigt.
“Jeg ville sikkert gøre det bedre i deres situation” eller “Jeg ville aldrig have endt så langt ude”, tænker man til sig selv. Man kan måske mærke den tankestrøm i sig selv. Selvom man bevidst ikke er enig og endda føler skam ved ideen.

Det er dog ikke overraskende hvis en del af os, der ikke kan lade være med at betragte afhængighed som et symptom på svag karakter, dårlig dømmekraft og moralsk nederlag. Dels fordi, vi har svært ved at leve os ind i at være dispone- ret for afhængighed, og dels fordi vi som samfund er fanget i den fejlagtige overbevisning om at mennesker altid handler i deres bedste interesse.

Men der er noget mere kompliceret på færde. Akrasia

Forestil dig en far, der kæmper med stofmisbrug, og som ikke får hentet sit barn fra skolen, fordi han i løbet af formid- dagen er endt i GCS 9 qua hans misbrug. I Sokrates’ syns- punkt må faren have handlet i takt med hans rationalitet for hvad der er i hans bedste interesse. Men hvordan kunne faren muligvis have gjordt det?

Hvis den model er rigtig, er forklaringen at faren må have dårlig dømmekraft, dårlige prioriteringer eller en kombina- tion af begge. Dette taler også ind i den populære idé om at man skal ramme “rock-bottom’ før man kan vende. For hvis afhængighed skyldes en manglende evne til at anerkende de dårlige konsekvenser af sit misbrug, giver det mening at en dosis af den hårdeste virkelighed kan være den eneste kur mod afhængighedens selvbedragne overbevisninger og kortsigtede gevinst.

Endnu engang, for at opnå en mere virkelig opfattelse af re- aliteterne om vores sind, har vi været nødt til at vende os væk fra 20. århundredes psykologi og i stedet se på moder- ne hjernevidenskab. Forskningen er klar, afhængighed er et enormt komplekst fænomen, der involverer både biologiske og miljømæssige faktorer. Denne erkendelse har gennem de sidste 20-30 år heldigvis begyndt at gøre sit indtog i Dan- mark. Vi bevæger os langsomt fra straf og stigma, til støtte og behandling. Ved at se på afhængighed og misbrug på en mere nuanceret måde har vi lært bedre at forstå, hvordan vi kan hjælpe de mennesker der døjer med disse udfordringer.

Og så alligevel ikke. For mens vi rigtig nok er i den rigtige retning for stofmisbrugere, virker det til at vi i den offentlige debat bevæger os i den modsatte retning når det kommer til livsstilssygdomme eller selvforskyldte skader. Dette har været en prædiken fra partier som LA, en genganger rant fra Peter Falktofts podcast og på internettets kroge (fx. i kommentarsporet på DRs opslag om de Dødelige drømme- kroppe).

Som samfund, læger og videnskabsfolk er vi nødt til at undersøge og forstå de underliggende årsager til ‘akrasia- tisk’-adfærd. Både de biologiske, psykologiske og sociale. Stortset alle er udmærket klar over at motion, sund spise og rygestop er de korrekte handlinger. Ligesom eksemplet med faderen der døjer med et misbrug, så ligger der noget mere underliggende komplekst på spil. Derfor er det vigtigt vi i er opmærksomme på det sprog og den stigma, som bliver brugt om fx. KOL, kræft, hjertekarsygdomme, overvægt og diabetes. Vi skal råbe op og rette til. Vi skal nå at vende sku- den, og følge i samme spor på den positive og rette ændring der er sket indenfor forståelsen af misbrug og afhængighed.

// Younes, MOK.red