Hvad er det, der er klistret til med glimmer, øl og andet slam efter at være blevet overbetrådt i 69 timer?
Ja.... det er dig...
Det er mandagen efter 69-timersbar, og det kan mærkes. Måske er du i tvivl om du overhovedet kom afsted, eller om det hele bare var en mærkelig drøm? Hvis dine nøgler er væk, dine sko er uigenkendelige, din telefon har fået noget der ligner nethindeløsning eller din jakke på mystisk vis har skiftet mærke, så er der nok gode chancer for at du fik lagt vejen forbi. Men det føles hårdt i dag. Hårdere end det plejer... Om det er fordi den ekstra time vi normalt bliver givet, når vi sætter urene tilbage natten til søndag, ikke var en del af pakken i denne weekend, eller om vi simpelthen bare er kommet ud af form i løbet af de 500 dage, hvor vi har måttet klare os uden 69 timers ren kaos i streg. Uanset årsagen, er denne mandag en hård en af slagsen for mange. Måske bliver i morgen bedre, måske ikke. Måske kan disse råd bruges, måske ikke...
1. Bare gå i seng. Du burde sikkert både tage på arbejde, i klinik, til forelæsning eller noget andet mere eller mindre vigtigt. Men måske du bare skulle gå i seng, som det lille, sølle sammenkrøllede menneske du er blevet til. Det kan være det bærer nogle konsekvenser med sig - men så igen. At vise omverdenen hvad der er blevet af dit ansigt i weekendens løb vil nok heller ikke blive glemt lige foreløbigt.
2. Fake it til you make it! Lav en 180 graders vending og vær den bedste udgave af dig selv - du har endda fået en sexy crispy voice, som giver dig ekstra lækkerhed. Hvis du er ved at skrente, så stikker du bare af. Man er ikke skrentet, hvis man ikke kan findes. Fact.
3. Måske du har det helt godt og er friskere end nogensinde? Godt for dig, men vi skal ikke høre om det. Bare gå i seng. 4. Maybe you shared at kiss of love? Maybe you don’t remember? Det tror vi du gjorde. Husk at skrive til hen og takke
for en dejlig aften. Eller bare en aften.
Der må og skal tages forbehold for at ovenstående kan være yderst ubrugeligt. Så måske den bedste løsning på din post-69 blues er at slentre ned i klubben igen på torsdag, hvor der er åbent igen. Så kan du også se hvor fin den kan blive efter sådan en omgang. Og hvis klubben kan - så kan du også! Og ellers siger Marie, at Redbull faktisk giver vinger...