DET PSYKOLOGISKE HJØRNE: Nytårsaften med Jung, Jeppe og Molly
Bordet var dækket, gangen pyntet og gryderne i deres simre-slutspurt. Gæsterne annoncerede ankomsten med deres tunge og våde skridt på kollegiets trappeopgang. I aften har vi et stort selskab. Tiden er skruet en lille måned tilbage. Vi er nemlig ved nytårsaften 2024.
Samlet bliver vi 20 mand som skal hoppe ind i det nye år sammen på kollegiekøkkenet, før vi slutter os til resten af kollegiet.
Blandt gæsterne er Jeppe og Molly. Jeppe, en køkkenkammerats barndomsven, er en alle tiders hyggelig gut. Jeppe studerer i øvrigt psykologi på SDU. Molly, en veninde jeg er begyndt at se mere til for tiden, har en vidunderlig eurofori-skabende, empatinogen og selvværdsstyrkende effekt på alle selskaber.
Aftenen forløb sig på fineste vis. Vi vidnede alle 20 dronningens abdicering, mættede os i det lækreste føde, sang vores selskabssange og sprang sammen, fra stolesæderne, ind i det nye år da klokken slog tolv.
På et tilfældigt køkken på kollegiet stødte jeg på Jeppe igen, efter vi havde skiltes tidligere. Denne gang under færre øjne. Vi faldt i snak, og som man gør med Molly i selskabet, begyndte vi også at tale mere hæmningsfrit. Inden længe var vi begyndt at psykoanalysere alle aftenens gæster, og enhver der ved en fejl stødte ind i køkkenet hvor vi lå og drak vores nytårssprut. I vores egen lille desillusionerede verden, hvor vi bagtalte alleenhver, havde vi forklaringen på alles mærkværdige adfærd, de tydelige daddy-issues, hvilken barndom dehavde haft, og hvordan ‘de ville skulle fikses’.
Det var sjovt, skideskægt faktisk!
- indtil den ramte mig selv! Jeppe og jeg havde selvfølgelig også observeret hinanden i løbet af aftenen, hvilket kom til udtryk på kollegiets trappeopgang på vej til floor. Jeppe så mig hjælpe nogle fordrukkede gæster, da jeg var ved at hjælpe, og pludselig dansede lydbølgerne fra hans mund til mine ører: “Younes, du er jo en caregiver”
“Fuck, jeg er lige blevet Jung’ed” var mit første indtryk. Selvom mit normale instinktive respons ville være at affeje sådan 20. århundrede-psykoanalytisk vrøvl, kunne jeg ikke formå at finde mine defensive parader frem. Sådan er det ofte med at invitere Molly til fester, hun stjæler ens parader, og gør en hudløst ærlig det meste af aftenen.
- og jeg måtte indrømme, at Jeppe faktisk ramte et ømt sted. For jeg kunne jo godt selv se det, til trods for at jeg udemærket godt ved at Jungs 12 ærketyper ikke har hold i virkeligheden, så er der også udmærket gode grunde til at hans arbejde er blevet så bredt anerkendt i tidernes morgen.
Men hvem er Jung egentlig? Hvad er Jungs 12 ærketyper / arketyper?
Jung og de 12 ærketyper
Carl Gustav Jung (1875-1961) var en Schweizisk psykiater, som videreudviklede Freuds arbejde med dybdepsykologien, og grundlagde hans egen retning, den analytiske psykologi. Han er mest kendt for begreber som “det kollektive ubevidste” og hans “12 ærketyper”. Ud fra Jungs arbejde og egen kliniske praksis, er der også udsprunget en terapiform kaldet Jungiansk terapi.
De 12 ærketyper er en del af hans hypotese om det kollektive ubevidste i vores kulturhistorie og repræsenterer universelle menneskelige oplevelser og karaktertræk. I en sætning, er ærketyperne psykologiske rammer for hvad Jung mente er tilbagevendende mønstre af menneskelig adfærd på tværs af kulturer. Ærketyperne er blevet brugt til at analysere og forstå enkeltpersoners motivationer, adfærd og personlige udvikling inden for rammerne af Jungs psykologi. Det er vigtigt at bemærke, at Jung ikke mente at man nødvendigvis var bundet til en enkelt ærketype, men kunne udvise en kombination af disse ærketyper, ligesom det kunne ændrer sigover tid i ens livsperioder.
Problemet med Jungs psykoanalytiske tilgang med brug af ærketyper og de forfærdelige copy-cat personlighedstype-test den har inspireret (fx Myers-Briggs), er at mennesker begynder at skabe deres identitet ud fra resultatet af deres analyse eller test. Hvilket er ret så ironisk. Derudover mangler de empirisk evidens til at underbygge deres påstande. Ærketyperne, og andre personlighedstests, er hypotetiske systemer udtænkt af mennesker, hvorfor de uundgåeligt lider af kulturel bias og subjektivitet.
Bl.a. forstærker Jungs ærketyper stereotypiske kønsroller, og derudover er de beskrevet med en vaghed, der gør det nemt at reflektere sig selv i dem. Ligeledes misforstå dem. Meget lig
horoskoper.
Jeg vil ikke dykke ned i hver af de enkelte 12 ærketyper. Dette indlæg skulle nødig kaste dig som læser ind i en tilsvarende eksistentiel krise (og vi har bedre horoskoper i MOK). Vil du læse mere, vil jeg anbefale et stort gran salt i blodet, og derefter følgende hjemmeside: archetypes.jilecek.cz
- For på den hjemmeside er der nemlig også en test. En test som jeg næste aften valgte at tage, og siden modvilligt har rumineret i mit sind. Jeg vil stærkt anbefale at dykke ned i emnet og give det et læs, hvis man synes sådan noget er interessant.
Du kan se mit resultat af testen nedenunder, og evt sammenligne med dit eget resultat hvis du tager testen!
Om ikke andet, er lomme-psykoanalyse (med et glimt i øjet) en skideskæg selskabsleg! Kan man huske ikke at tage det for seriøst, er det sgu’ også ret sjovt at tage de mange forskellige test og læse alt det gøgleri man uundgåeligt ender med at reflekterer sig selv i.
//Younes, MOK.red
