BASISGRUPPE INDLÆG: »Hjertet er en fold med heste«’ (PMS)

’Kære Læser. Du står med en samling tekster fra mennesker med tilknytning til psykiatrien’

»Når jeg tænker på tvang, tænker jeg på den unge FADL-vagts tandpastaånde, hans voldelige skygge ved sengen, skammen til morgenmødet, da jeg kaldte ham for fucking konfirmand […] Jeg indtog rollen som patient, […] han indtog rollen som vagt«.

Sådan skriver Fine Gråbøl, forfatter og bidragsyder til antologien »Hjertet er en fold med heste«, en samling tekster fra 2022 af hovedsageligt tidligere psykiatribrugere, men også en læge og en pårørende. Bogen er redigeret af digter Anna Rieder og prosaist Sidsel Anna Welden, der begge har været brugere af psykiatrien.

Som læser bliver man vist indenfor i sårbare fortællinger om et rigidt diagnosesystem, hvor symptomer er adgangsbilletter til terapi og til en sengeplads. Bogen breder sig ud over talrige af psykiatriens dilemmaer og kompleksiteter. Samtykke og tvang. Medicinering og indlæggelser.

Transskriptioner fra samtalesessioner under ambulante besøg tydeliggør dilemmaer ved antipsykotika. Forhandlingen imellem lægen der ønsker, at patienten fortsætter med at tage medicin. Patienten, der er bekymret for hjernemos og vægtøgning.

Fælles for forfatternes behandling af tematikkerne er en fornemmelse af håb. Et håb for en bedre og mere medmenneskelig psykiatri. Dette kommer f.eks. til udtryk gennem en undren over hvilke fænomener og oplevelser, der bliver patologiseret som symptomer og meningen heri. Eller gennem provokerende og rammende udsagn om tvang; »Tvangsbehandling er både en omsorgshandling og et overgreb; det er at redde liv, det er at fratage et menneske retten til værdighed«.

Flere af teksterne tager afsæt i den erfaring, det er at have været et beskrevet menneske gennem en årrække. Den faglingo man bliver indkapslet i. Det er en forsimpling, hvis man forstår ’journalen’ som den sundhedsprofessionelles notater, eller en opgørelse af sundhedsdata, såsom prøvesvar, henvisninger og vaccinekort.

I flere af psykiatribrugernes beskrivelser får man det indtryk, at der eksisterer en dialektik imellem mennesket, der beskrives og den måde, hvorpå mennesket beskrives. I dag kan alle tilgå deres sundhedsjournaler. Denne demokratisering af sundhedspersonalets observationer læses af patienter – og er dermed bidragende til en selvforståelse og identitetsskabelse af dét at blive givet en diagnose.

F.eks. beretter Gry Stokkedahl Dalgas om komplikationerne ved at starte på transitionel hormonbehandling.

»Vurderingen var, at hans bipolare lidelse skulle løses før alt andet. Vurderingen var, at hans påklædning ikke var maskulin nok, og at dette satte tvivl ved, om hans ønske om at være en mand var stærkt nok.«

Rieder, Welden og co. lærer os, at økonomiske, strukturelle og politiske problemer i psykiatrien er en realitet, men ikke udgør hele problemet. En ny psykiatri er ikke blot afhængig af flere danske kroner. Bud til dette retningsskifte finder vi i bogens sidste kapitel i form af anonyme citater fra tidligere psykiatribrugere.

»Burde man løbende evaluere læger i psykiatrien for at tjekke, at de ikke har mistet deres empati?« eller »Jeg drømmer om øjenhøjde. Jeg føler altid, jeg bliver talt til som et lille barn. Eller endda talt om i tredje person, mens jeg er i rummet«.

Oscar Juul, Psykiatrigruppen for Medicinstuderende (PMS)