Et kig ind i marketingsverdenen

”Det er svært at spå – især om fremtiden”. Således lyder de udødelig ord af Storm P, en underfundig floskel uden lige, men dog overraskende rammende. Da jeg startede på medicinstudiet i det herrens år 2017, havde jeg ikke regnet med at skulle følge store dele af uddanelsen over Zoom under en pandemi, at jeg skulle have en ufrivillig pause fra studiet, at den pause skulle bruges på at tage på højskole (igen, ups), at jeg endte med at sidde i bestyrelsen for elevforeningen – alt dette som ledte frem til at jeg befandt mig til et møde i et lokale lidt ude for Velling med PR-Preben og diskuterede marketing.

Her er hvad jeg lærte den dag, til inspiration, hvis du er en entreprenant type, der skal læve noget promo for et produkt!

Unge under 30 år har ikke mail

Dagens første overraskelse. Konsultenten fortæller, til vores store overraskelse, at unge men- nesker under 30 år ikke læser mails . De skriver nu DM’s (”Direkte beskeder”, boomer-red.) på Instagram, og er dybt frustrerede når noget skal foregå på mail. Vi er en bestyrelse ude- lukkende bestående af mennesker under 30 år, men der er selvfølgelig ingen af os der er uddannede markedsføringseksperter, så vi forblev sagte. Essentielt er det i hvertfald at være til stede der hvor din målgruppe er, og vide hvad der appelerer til dem. Vil du sælge noget til ældre mennesker (fx. sommerkursus i kor) er facebook din ven. Upload gerne nogle billeder af ældre mennesker der går ture, eller dronebilleder af dit domicil. Et andet hit er at lægge billeder op af skyer, og spørge hvilke figurer folk ser - det er virkeligt noget der kan sparke gang i debatten! Er det de unge, er det førmtalte Instagram du skal ty til. Og af uransagelige årsager skal man også opdatere sin Vimeo....

Jab, jab, jab, RIGHT HOOK!

Læren om markedsføring henter sin inspiration i mange forskellige afkroge – som fx boks- ning. Bokseringen agerer her som metafor for den kamp mellem dig og kunderne, hvor du skal holde hovedet koldt. Tålmodighed er en dyd, det er næsten en rytmisk dans, hvor du skal aflure din modstander (red. Kunder(red. Højskoleelever)), lokke med små puf, og så... SLAM!

Du kan altså ikke bare smide et tilmeldingslink og en pris op , og forvente at folk tilmelder sig
kurser. Du skal dele billeder, historier, gode minder, og så når de mindst venter det... så smider du lige et tilmeldingslink, og så er de på krogen.

1 post a day, keeps the algorithm awake

”Algoritmen”. Et slags metafysisk begreb, som der er mange der omtaler, fortolker og prøver at forstå, men som allige-
vel rummer en vis form for mystik. Det er som om mange
bebuder guidelines på baggrund af algoritmen. Men hvem
kender egentlig algoritmen? Hvem har set dens indre? Ingen ved det, så her må vi betro os til tech-profeter der har en dybere indsigt i dette magtfulde og allestedsnærværende væsen.

Den skal fodres, plejes, ja nærmest tilbedes, men så bliver du også belønnet i den anden ende. Hovedpointen var, at der skulle være 1 ”tilstedeværelse” på hver social platform for at holde algoritmen glad. Det føles næsten helt religiøst. Hvis man ikke er en god al- goritmetilbeder, og forsømmer sine daglige SOME-ritualer, er det heldigvis mere som en god gammel slags middelalderreligion. Hvor man før i tiden kunne bøde for sine synder med afladsbreve og undgå at ryge i skærsilden, kan man ofre en pengegave til algoritmen og blive hejst op fra forglemmelsen grumme hjørne, og blive boostet ud til alle sine følgere.

Hella Joof sælger

Det viser sig, at intet af ovenstående kan måle sig med effekten af at få optaget en Blockbusterfilm på skolen (Jep, det er den fra ”Meter i sekundet”). Så hiv fat i en kendt forfatter eller filminstruktør, og ignorer eventuelt alt det ovenstående.

Nøglehullet

Man kan gøre nok så meget med PR. Som den salige vicerektor sagde: I sidste ende kan man kun præsentere et nøglehul hvorfra man kan skimte en lille del af den ægte oplevelse. Den bedste PR er den der opstår i fortællingerne, oplevelserne og samtaler med hinanden. Så tag og slå til og se hvad der gemmer sig bag de nøglehuller du finder interessante, må være konklusionen fra et møde med en meget fremmed verden.

Forrige
Forrige

Hvad er det, der er klistret til med glimmer, øl og andet slam efter at være blevet overbetrådt i 69 timer?

Næste
Næste

Specialerne rangeret på objektive parametre