DET FILOSOFISKE HJØRNE: Vi har aldrig været moderne

Den franske filosof og sociolog Bruno Latour (1947-2022), som beskæftigede sig med videnskabsfilosofi, udfordrerede med sin bog fra 1991 "We have never been modern" vores perspektiv på samtiden og samfundet. Latours værk er stadig højaktuelt i dag, da det diskuterer vores perspektiv på verden. Han kritiserer moderniteten og opfordrer til at man anvender en mere nuanceret tilgang til at forstå den verden, vi lever i, i stedet for at sætte den op i dualiteter og dikotomier.

Paradokset i moderniteten

Latour fremhæver paradokset i det moderne ved at konstatere, at selvom moderniteten hævder at være et brud med fortiden, er den faktisk dybt forankret med førmodernitetens idéer og praksisser. Dette paradoks opstår fra modernitetens dobbelte identitet: Den forsøger at adskille natur fra kultur, fakta fra værdier og videnskab fra politik. Meget lig, hvordan man i fortiden forsøgte at adskille videnskab fra religion, når det kom til at forstå verden og mennesket.

Adskillelsen af naturen og humaniora

Et af modernitetens centrale principper er den skarpe opdeling mellem naturvidenskaben og humaniora/ samfundsvidenskaberne. Denne opdeling har, ifølge Latour, ført til en forvrænget opfattelse af verden. En verden, hvor man bevidst giver sig selv skyklapper på. Ivirkeligheden er naturvidenskaben og humaniora/samfundsvidenskaberne dybt forankret i hinanden, og forsøgene på at adskille dem har ikke kun mislykkedes eller udskudt vores forståelse af verden. De har også forårsaget betydelig skade på menneskeheden. Tydeligst kan vi i dag se det gennem klimakrisen.

Latours begreb "hybrider" illustrerer dette punkt. Han siger, at alt i verden er en hybrid af natur og kultur, og ved at anerkende dette, kan vi bedre forstå kompleksiteten af vores interaktioner med miljøet. En skov er for eksempel aldrig bare “et stykke natur”. I virkeligheden er den lige så meget en menneskeskabt konstruktion påvirket af kultur, videnskab og politik, som den er “naturlig”.

Videnskabens objektivitet

Latour udfordrer også den traditionelle opfattelse af videnskab som en objektiv søgen efter sandhed. Han hævder, at videnskaben er dybt indlejret i sociale og kulturelle kontekster, og at videnskabsfolk heller ikke er immune over for fordomme og værdier. Latour opfordrer os til åbent at anerkende politik og samfundets indflydelse på videnskabelig forskning, og til at være mere kritiske over for ideen om, at videnskab tilbyder en upartisk opfattelse af virkeligheden.

Netværkets rolle

Et af de centrale begreber, som Latour introducerer, er ideen om netværk. Han lægger vægt på, at moderniteten kendetegnes ved et sammenkoblet netværk af relationer mellem mennesker og ikke- mennesker. Set fra denne synsvinkel er alt en del af et netværk, og at en forståelse af verden vil kræve at man også forstår forbindelserne i disse netværk.

Latours tilgang udfordrer ideen om, at der findes en enkelt, objektiv virkelighed, der kan opdages gennem videnskabelig forskning. I stedet foreslår han, at der eksisterer flere virkeligheder, formet af de forskellige netværk, vi deltager i. Dette perspektiv opfordrer os til at være mere åbne over for diverse verdensopfattelser, og til at deltage i dialog med andre for bedre at forstå deres perspektiver. I praksis vil der selvfølgelig kunne eksistere et relativt "mere objektivt"/korrekt perspektiv, og det er da også hvad vi forsøger at nå frem til med den videnskabelige metode, men da mennesket fundamentalt er subjektivt, arbejder vi altid mod at minimere subjektivitet. Vi kan aldrig eliminere den.

Opfordringen til en reel modernisme

Latours kritik af modernismen er ikke en afvisning af fremskridt eller en tilbagevenden til fortiden. I stedet opfordrer han til en ny modernitet, der omfavner kompleksitet, anerkender sammenblandingen af natur og kultur og anerkender netværks rolle i at forme vores forståelse af verden. Denne nye modernitet ville kræve, at vi samtidig med at anerkende naturvidenskabens subjektivitet, accepterer at den er i stand til at give os svar på spørgsmål af humanistisk og samfundsvidenskabelig karakter, idet vi tager hensyn til både menneskers og ikke-menneskers perspektiver.

I en verden, der står over for presserende klima- og samfundsmæssige udfordringer, minder Latour os om vigtigheden af at genoverveje vores perspektiver til at forstå verden. Han opfordrer os til at tage et mere holistisk perspektiv - et perspektiv, som i større grad tager højde for de komplekse relationer mellem natur, kultur, videnskab og samfund. Derfor er Latours værk "We have never been modern" stadig højaktuel den dag i dag.

//Younes, MOK.red