Religion (/koranen) er ikke helligt

Det står selvmodsigende, for "hellighed" i sig selv er et afkom fra det religiøse. Man skal forstå at helligheds-begrebet i sig selv, egentlig er et synonym for censur og privilegium. To elementer som er centrale for magt og magtvedligeholdelse. For hvad censur og privilegium modarbejder er et rum for kritik og udfordring af ideer og netop magtstrukturer. Hvorfor religion ikke er, og ikke må være, helligt; ligesom alt andet i samfundet. Det religiøse har også defineret et begreb til dem der ikke overholder deres censur/helligdom: blasfemikere og profanitet.

Med disse to begreber har de stemplet enhver, der gennem historien - og i dag - har sat sig for at udfordre magtstrukturen, priviligierne, dogmerne, og verdensforståelsen i samfundet - pan-nationalt, nationalt, lokalt, familien - sat af magthavere og deres præsteskaber.
Med disse stempler har man, og gør man stadig i mange steder i verden, tortureret, forpint og dræbt et utal af mennesker for at turde at stille spørgsmålstegn ved såkaldt 'hellighed'. Herunder religiøse skrifter.

Derfor taber vi som samfund, når vi som resultat på sanktionstrusler fra OIC og sikkerhedstrusler fra terrororganisationer og latterlige fanatikere vælger at indskrænke retten til at forhåne eller forbyde utilbørligt behandle religiøse artefakter. Som de i min verden aldeles fortjener. Ved denne handling skider man også på de mindste minoriteter - en af dem som jeg selv tilhører - da jeg selv ville stå til dødstraf i op mod 11 af OIC landende.

Rasmus Paludan er en nar. Jeg afskyr ham. Ligesom jeg afskyr Danske Patrioter og "stop islamiseringen af Danmark" bevægelsen. Alligevel udgør de tilsynlandede en enorm vigtig rolle i samfundet. De har nemlig sat vores ‘os’ på prøve. Var vi villige til at forsvare de rette idealer, såsom retten til at svine religioner til, eller ville vi bukke under og give op på en +70 års tradition for at udvide ytringsfriheden og forhøjne intellektuelle værdier over dogme.

Vi er så endt med at bukke under. Ja, vi slipper for at se på Paludans offentlige weekend grillparty, men vi taber langt mere. Vi taber vores rettigheder, vi anerkender det priviligerede, magtbevarende og dogmatiske 'helligheds'-princip og vi mindsker potentielt sandsynligheden for at overkomme samfundets religiøse bevægelser.
Også mister vi de faktisk betydningsfulde protester, hvor man utilbørligt behandler religiøse artefakter for at kritisere religion og magthavere, for deres tilsvarende utilbørlige behandling af mennesker, ideer og verden generelt. Fx. da Firoozeh Bazrafkan makulerede koranen med et rivejern foran Irans ambassade i hele 16 minutter, for at protestere præstestyrets og islams syn på kvinderettigheder.