En beretning fra en afgående ansvarshavende redaktør

Så står vi her igen. Kalenderen siger slut-maj, og juni måneds eksaminer ligger lige rundt om hjørnet. Foråret er som altid fløjet afsted, det føles som var det i går, at jeg sad i en bus på vej hjem fra skiferie og tjekkede forelæsningsslides til det kursus jeg lige havde misset den første uge af. Udgangen af maj betyder begyndelsen på eksamensperiode for mange, men for os på redaktionen betyder det slutningen på endnu en MOKårgang – denne gang årgang 56. Jeg kan stadig have svært ved at forstå, at et blad, der er på alder med min egen mor, stadig består over et halvt århundrede efter dets spæde start - og det gør det hver mandag. Navnet MOK var vist tænkt blot som værende midlertidigt indtil man kom på noget bedre – som tydeligvis ikke er sket endnu. Det var et lille sidespor, for der var en pointe med denne side. Vi er efterhånden ved at være en halvgammel redaktion når det kommer til semesteralderen, og i denne uge sender vi Sine (savage) Savas Andersen afsted på nye eventyr, for om under 2 uger bliver hun læge. Hun startede på redaktionen, samtidig med Niels og mig selv, på 5. semester i starten af 2020. Den 9. marts 2020 for at være helt præcis – to dage før hele landet blev lukket ned. Det var en hård start på vores MOK-karriere, da den største værdi i min optik er det sociale liv på redaktionen. Men det kom vi heldigvis efter. Sine har de sidste 4 år været vores skarpe øje til at sætte altid flotte sider op, tegne idylliske forsider og ikke mindst have styr på redaktionen i det hele taget. Hun har været MOKs trofaste Instamor og layout-queen, og en ting er sikker: Det bliver svært at fylde de sko ud efter sommer. Tak for alt du har bragt til MOK, Sine <3. Årgang 57 bliver utvivlsomt en årgang med omskiftning, idet vi er flere redaktionsmedlemmer der bliver færdige. Det betyder at vi får brug for nye kræfter meget snart. Hvis du kunne tænke dig at være en del af noget historie, lære dedikerede, skøre og sjove mennesker at kende samt at få mulighed for at udfolde dig frit og kreativt på skrift, så tøv ikke med at kontakte redaktionen. Jeg skulle selv have en del skub i sin tid til at skrive min ansøgning til MOK, men jeg kan sige med sikkerhed, at det er en af de bedste beslutninger og investeringer jeg har gjort for mig selv under studiet. Medicinstudiet er på mange punkter et kæmpe privilegie og powerhouse at befinde sig i. Aldrig har jeg været omgivet af så dedikerede, initiativtagende og idérige (måske tossede) mennesker, og jeg håber den oplevelse også fortsætter på den anden side af studiet. Jeg tror godt vi kan glemme hvor privilegerede vi er, når det kommer til traditioner på medicin KU. Jeg kender ikke andre studier der både kan prale af en fagforening, en rusvejledning eller i det hele taget et studiemiljø som på medicin. Og det er ikke sket af sig selv. Det kan synes som hårdt arbejde til tider, at få det til at løbe rundt, men jeg taler af erfaring når jeg siger, at al det arbejde bliver givet hundrede gange tilbage igen. MOK har været, og er, en stor del af min hverdag, siden jeg blev ansvarshavende redaktør i efteråret 2021. Nu kigger jeg lige om lidt ind i mit sidste semester på medicinstudiet, og det er derfor tid til at give fanen videre. Det har været en sjov, og til tider udfordrende, post at sidde med, men jeg har alligevel nydt det og sat en stor ære i at være kaptajn på denne, til tider lidt gyngende, skude. Det er både vemodigt og glædeligt, at jeg giver fanen videre til Victor Lange på den anden side af sommerferien. Tag godt imod ham! Årgang 56 har været en spændende årgang med flere indslag fra jer læsere – bliv endelig ved med at sende dem! Det er den slags der virkelig giver bladet værdi, for det illustrerer hvad MOK i sin enkelthed er: Et talerør. Til studerende, for studerende. Så tak for det! Rigtig god sommer til dig, kære læser. Og husk at alting har en ende – også din eksamensstress. Vi læses ved til september!