Verdensdagen for psykisk helse
MOK er stort set fyldt med gøgl, og meget af det, vi publicerer, er skrevet med en hvis distance eller glimt i øjet. På akkurat denne lille side, vil vi gerne være lidt mere helhjertede. I dag markeres nemlig verdensdagen for mental sundhed, og som de fleste ved, står det ikke alt for godt til med de unges helbred.
I henhold til rapporten ”Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2021” har nærmere 30% af alle unge i alderen 16-24 år dårligt mentalt helbred. Andelen af unge som har følt sig nedtrykt, deprimerede eller ulykkelige inden for de seneste 14 dage, står til drøje 50%. Dette er ikke slående nyheder for nogen. Men det er nyheder, vi ikke skal blive vandt til.
Dårlig mental sundhed giver større risiko før udvikling af egentlig psykisk sygdom, og andelen af unge med angst og depression er stigende. I sin værste konsekvens gør disse symptomer en mere disponeret for selvmord, hvilket i øvrigt er den næst vanligste dødsårsag blandt unge.
Årsagerne der nævnes, når der er tale om årsagerne til denne samfundsudvikling, kredser ofte rundt ord som ”psykologisering”, ”præstationskrav” og ”acceleration i samfundet”. Der er nok meget, der er rigtigt i disse analyser, men der er ikke meget, der er nemt at gøre noget ved som enkeltperson.
I anledning af verdensdagen, vil MOK derfor give en lille, simpel reminder om hvad man som enkeltperson faktisk kan gøre – nemlig at spørge ind til, hvordan de man møder på sin vej, faktisk har det. Det er hverken dyb videnskab eller avanceret filosofi. Det er bare så oplagt, og så nemt, at det kan føles unødvendigt.
Vi vil derfor gentage verdens vigtigste kliché:
Spørg ind. Heller en gang for meget, end en gang for lidt.