DET FILOSOFISKE HJØRNE: ARENDT: PAPIRNUSSERNES NEMESIS
Hannah Arendt (1906-1975) var en tysk-amerikansk badass filosof og politisk teoretiker. Arendt er kendt for sine bidrag til bl.a. pligtetikken, magtens natur og hvordan bureaukratiske systemer kan blive gødning for ondskabens blomstring i samfundet.
Arendts værker er dybt påvirket af at hun i hendes ungdomsår var vidne til to verdenskrige, hvilket kommer til udtryk gennem den dybe bekymring der spøger i hendes tekster. Arendt bekymrer sig for udfordringerne ved moderne politik, industrialiseringens indflydelse på menneskevæsenets rolle, og magtstrukturers begrænsninger på menneskets frihed. Af Arendts værker er de mest kendte ”The Origins og Totalitarianism” og ”Eichmann in Jerusalem – The Banality of Evil”. Førstnævnte analyserer opkomsten af nye former for totalitære regimer i det 20. århundrede, og de systematisrede og organiserede måder, hvorpå de udgør en ny og hidtil uset trussel mod menneskelig frihed. Sidstnævnte dykker ned i hvordan ordinære gennemsnitlige mennesker, kan være med til at iværksætte og udføre holocaustens grusomheder.
Arendts arbejde i pligtetikken beskæftigede sig særligt med individets rolle i samfundet og de etiske implikationer der opstår som resultat af politisk handling og manglen derpå. I værket ”The Human Condition”, fokuserede hun på de måder, hvorpå vores forståelse af menneskets natur og betingelserne for menneskeligheden former vores politiske og sociale institutioner.
Arendt var særlig kritisk af hvordan oplysningstiden og industrialiseringen ændrede menneske og samfund. Mennesket og dens institutioner gik fra at være politiske væsener til at blive et økonomiske væsener, som arbejder politisk for at opnå økonomisk gevinst. På den måde, argumenterer Arendt, at politik og politisk engagement er blevet til et middel for et mål, i stedet for målet i sig selv. Dertil gik samfundet fra at handle om mennesket, til at blive optimerede systemer og maskiner. Systemer, hvor mennesket gik fra at blive et komplekst filosofisk væsen, til en økonomisk møtrik i en gigantisk maskine. Disse systemer tæller både de store kapitalistiske entrepriser, Soviet Unionen og det moderne sundheds- og uddannelsessystem i Danmark anno 2023 (se evt. Det Filosofiske Hjørne fra MOK årg. 55 nr. 9, 31/10-22). Mennesket er blevet reduceret til en møtrik. Et tal i et regneark. Et middel til at højne et større mål. Denne møtrik, dette tal.. midlet.. har i maskinets øje ikke en yndlingssymfoni eller grådlabilitet ifbm. Ukraine- invasionens etårsdag. I stedet processeres mennesket som kødkvæg, hvor deres værdi ikke ses i hvem de er eller hvad de tænker, men i takt af hvad de kan levere af arbejdsydelse og økonomisk værdi. Arendt belyser hvordan vi kan se det i vores hverdag, når den lille i familieflokken bliver spurgt hvad de gerne vil være når de vokser op, i stedet for hvem de kunne tænke sig at vokse op til at blive eller hvordan de kunne tænke sig at ændre i verden.
Kapitalisme, kommunisme eller de danske regeringspartier der forkorter kandidatuddannelser for at skubbe unge u(d)dannede på arbejdsmarkedet. Når man reducerer mennesket til dets økonomiske nytteværdi, røver man mennesket for menneskelighed. Yderligere argumenterer Arendt for at denne reduktion af mennesket til dets rolle i arbejdslivet tillader for enorme bureaukratiske systemer med papirnussere, der ikke tager stilling til mennesket bag de papirer de sidder og nusser. Derved skabes store organisationer med enorme logistiske kompetancer, som under de forkerter hænder kan reulstere i menneskets værste handlinger. Dette blev mest tydeligt for Arendt under Adolf Eichmanns retssag i Jerusalem i 1961 (det blev vist på fjernsyn og kan findes på YouTube). Arendt blev chokeret over at se, at Eichmann, der var ansvarlig for store dele af den logistiske planlægning af Holocausten, ikke var en uhyggelig og ondskabsfuld person, men snarere en kedelig og ordinær papirnusser, der blot udførte sine opgaver uden at tænke på de menneskelige konsekvenser af handlingerne (ligesom studieadministrationen på KU gennem hele min studietid, Køge Kommune og Corona Camper-sagen eller landsholdsspillere der ikke tager individuelt stilling til VM I Qatar).
Arendt, med udgangspunkt i Eichmann, fortæller at ondskaben derfor ikke blomstrer som resultatet af onde menneskers kræfter, men administrative systemer som står passivt og autoritetstro til, uden at tage moralsk stilling eller personligt ansvar for konsekvenserne af deres handlinger på arbejdet.
Denne indsigt er vigtig for os kommende læger der med stor sandsynlighed vil blive ansat i større bureaukratiske organisationer som regioner og universiteter.
Særligt når og hvis vi træder i lederroller.
Vi må ikke glemme de menneskelige konsekvenser bag. Vi må ikke blive til papirnussere. Hvis ikke vi har magt over egen magt, må vi tage det modige valg og sige fra. Om end det koster jobbet. Ellers har vi blot handlet som endnu en Eichmann.
// Younes MOK.red