Lørdagswrestling - et hypermaskulint dragshow
I lørdags havde jeg fornøjelsen af at være på arbejde til en kærkommen genganger i det hus, jeg arbejder i. Wrestling var tilbage og jeg må indrømme, at jeg er glad for at have kompetente kollegaer, der kan foklare mig humlen ved konceptet. Eller i hvert fald give deres tolkning af det.
Det første rush er ovre. Publikum har stimet sig sammen om ringen med de fire kanter. Eller, det forestiller jeg mig i hvert fald. Jeg har nu arbejdet til tre wrestling arrangementer, men kun ved én runde stået oppe i baren ved ringen. Den runde var ikke i lørdags. Ikke desto mindre stod de sådan sidst, jeg fik set med, så det antager jeg også er tilfældet nu. Nogen må gå op i ringen, for publikum hujer. Brøler er nok mere præcist. Dommeren byder de øltyllende folk velkommen og ikke længe efter introduceres først den ene og så den anden wrestler.
Jeg så dem omme back stage tidligere. Da jeg mødte ind på vagt, blev jeg hilst på af nogle gæve unge gutter, der uden tvivl var fra Jylland. Mine Horsensianske rødder, fortæller mig, at de nok også er fra Region Midt. I ved, der hvor det er gået lidt galt med nogle cancerpatienter og nogle andre læger har været lidt glade for at amputere lemmer. Nå, men jeg trådte i hvert fald ind på min arbdejdsplads og kunne konstatere at jeg resten af aftenen kan nyde synet af meget veltrænede, glinsende mænd i meget lidt stramtsiddende tøj i de mest påfugleprangende farver. Egentligt lækkert nok i den kontekst. Ok, tilbage til showet, som jeg ikke ser så meget af. Der lyder slask og klask, dump og... ja, mit slaglydsordforråd er sgu ikke så stort, men I
forstår pointen. Publikum er ellevilde! Og jeg forstår det stadig ikke helt. De slås jo ikke. Det er akrobatik på højt plan. Der er ingen tvivl om, at de er dygtige til det, de nu engang gør. Det er et show. En optræden. Alt er aftalt og ingen går derfra med men eller seriøse skræmmer. Så det, vi nu har en fyldt sal, der kigger på, er mænd i meget lidt tøj, der glinser af olie og bryder med hinanden, og alt efter hivlke karakterer det wrestler, bliver der også slikket på hinanden. Ærligt, megadejligt koncept jo, men jeg forstår stadig ikke helt, hvorfor man har lyst til at stå tæt op ad fremmede og se det. Så jeg spørger en af mine kollegaer, der har det ret optur over det, hvad hun mener det egentligt går ud på. Det kan umuligt kun handle om mænd, der ruller rundt på gulvet sammen (og jeg er godt klar over, at kvinder også wrestler! Størstedelen af dem, der var på scenen i lørdags var bare mænd.) “Anna, det handler vist om at fejre det hypermaskuline. Overvej lige, at alt, hvad der er lækkert ved mænd, er oppe på den scene. Det er jo lidt ligesom et dragshow.” Måske har hun ret. Måske er det bare hypermaskulin-drag. Jeg ved ikke, hvad Hulk Hogan eller the Rock ville sige til det.