Søndagskogt i koldt solskin

Min søndag bød ikke på meget. Jeg husker BmO og kaffe med et dejligt menneske og en fed aftenvagt med hip-hop, udsmidningsjoints og kokosmakronmuffins. Dagen bød ikke på meget, men de stille dage kan også noget. Ikke meget. Nogle gange er det nok meget sundt med dage, hvor der ikke sker noget. Hvis alle dage er særlige, hvornår er det så egentligt en særlig dag? Min søndag var i hvert fald en meget Barselona’sk fridag. Den kan I læse om her.

Weekenden har budt på noget af det smukkeste efterårsvejr, og sjældent har jeg haft så fin en cykeltur til Amager. Solen i bærret hele vejen. Jeg tror ikke, jeg har fået så meget D-vitamin siden studiestart. Indenfor de første tyve minutter af mit syv timer lange ophold hos mine forældre, har jeg sat en tøjvask over, gransket køleskabet for rester af lørdagens lagkage og nu sidder jeg og drikker instant kaffe af et megamussel krus. Et irriterende simpelt design. Gad vide, om jeg kunne blive ansat på en musselmalerfabrik? Jeg kunne sikkert godt lære at male hurtigt. Måske tegner de det bare på med tusch? Jeg ved det ikke, og det er jo egentligt også lige meget. Forstadslivet er præcis, som det altid har været. Vejens ældre rødhårede dame går tur med sin knap så velsoignerede lille hund. Denne gang har hun gangstativet med. Snor bundet til stativ. Så håber jeg bare ikke, hunden får gode idéer. Genboens hus er til salg. Vi gik i parallelklasse engang, men vi legede aldrig sammen. Jeg håber, han har det godt. Han var jo faktisk ganske flink.

Udenfor tumler min far rundt og leger cykelsmed. Indenfor leger min lillebror bålmester med sit nyanskaffede TV. De vegetariske kogebøger, som jeg har givet min mor igennem de sidste års tid, ligger fremme. Vi fik bøf stroganoff i går. Solen bager ind gennem vinduet, hvilket minder mig om, at jeg skal huske at tænde for varmen, når jeg kommer hjem. Jeg gider faktisk ikke have skimmelsvamp. Mit tøj er færdigvasket. Den ene t-shirt vil jeg gerne have på i aften på arbejde. Mærket siger, at den ikke må tørretumbles. Jeg krydser fingrer for, at den ikke er skrumpet et par størrelser om et par timer. Tilbage i stuen, har min far nu sat The Equalizer på. Jeg troede, det var en Denzel Washington- film, men der er åbenbart også en serie. Serien siger mig umiddelbart ikke noget, men Queen Latifah er med. Det er sikkert også grunden til, at min far ser det. Jeg var ret stor fan af hende engang. Hvis man har brug for et skud sista’-empowerment, så er det bare med at få hørt lidt Latifah. Hiphop, reggea-vibes, ret lækkert, ret relevant. Stadig. Hvis du kan finde albummet Black

Reign, så hør det. Skal I varme op til byen, så hør Nature of a Sista’
og inviter undertegnede.
Det vil jeg gerne være med

til!

Nå, men det kunne være, jeg
skulle forsøge at gøre side tre relevant
for andre end mig selv. Det her gyldne efterår fortsætter vel næppe indtil vinter, så her kommer et forslag til, hvad du kan lave indenfor, når vejret uundgåeligt vender.

Jeg har ikke selv nogen streamingtjenester mere, derfor er DR min go-to, når der skal stenes. Jeg har nydt at se Huset, selvom jeg har hørt, den ikke er særligt repræsentativ for det virkelige fængselsliv. Alligevel er den jævn god underholdning. Bagedysten er tilbage, hvis du er til feel good-fjernsyn. Jonathan Spang er der også stadig, og har vist misforstået pointen i, at lade enkelte speciallæger stå for bestemte operationer. Das Boot kan findes som serie... den har jeg ikke set, men firserfilmen af samme navn er ret fed. Det har jeg sikkert sagt før. Jeg har også før sagt, at man bør se Love on the Spectrum. Nu er der en ny version. Better date than never. Jeg forestiller mig, at konceptet er det samme, så det skal jeg se snarest! Man kan også se De særligt farlige og den tidligere dokumentar For farlig til frihed, hvis man vil have en ide om, hvem man møder i retspsykiatrien. Generelt har DR nogle ret fine dokumentarer. Hvis du vil have ondt i maven, så se A storm foretold; øv, magt er en nasty størrelse.

Er du mere til musik, er jeg i denne omgang ikke til meget hjælp. Jeg har ikke hørt andet end Statisk, Lamin og D1MA den sidste måned. Så jeg ved ikke, hvad der er af nyt eller foregår nogen steder. Jeg kunne komme med bud på, hvor du kan tage hen og høre koncerter for mindre end 200 kr., når du vil søge ly for den kommende efterårsregn, men jeg må ikke reklamere. Dog kan jeg reklamere for MOK’s helt egen efterårsplayliste. Den er meget blandet, ligesom MOK. Det er dejligt. Kan findes på Spotify som MOKs efterårsplayliste. Kreativt navn. Tak, I know.

Ellers har jeg ikke meget andet at byde ind med, desværre. En evig forbandelse. Jo, måske: find en partner til at varme dig på henover cuffing season. Det er nok faktisk mit bedste bud på en relevant og givende efterårsaktivitet. Lidt sent på sådan en side tre. Nå nå. Kh og kys til dig.

Forrige
Forrige

Læserindlæg: Åbent brev til dekanatet

Næste
Næste

Det Etiske Råds nye anbefalinger til abortgrænsen