Et semantisk transfervindue til din patientjournal

For ikke så længe siden interviewede jeg til MOK professor John Brodersen (følg med i den næste tids MOK for at læse interviewet). Under interviewet nævnte John at han foretrækker ordet ”livsvilkår” fremfor ”livsstil”, da han mener det giver et mere retvisende billede af patienten. Det tog jeg til mig på mit seneste klinikophold og det synes jeg også du skal gøre! De sidste par måneder har jeg nemlig konsekvent erstattet ”Livsstil” eller ”KRAM” overskriften i mine journaler med ”Livsvilkår”. ”Livsstil” dækker over KRAM/KRAMS-faktorerne (kost, rygning, alkohol, misbrug, motion, seksualitet), og er en bærende søjle for den gode AOP (indlæggelsesjournal). Mens ”KRAM” som overskrift fremstår neutralt, er den langt hyppigst brugte ”Livsstil”-overskrift ladet med en antagelse om at patienten frit selv har valgt sine adfærdsmæssige vaner. Fx rygning. I en tid hvor vi er begyndt at erkende manglen på den ’frie vilje’ og det ’frie valg’, og dertil også begyndt at forstå de mangefacettede kompleksiteter, som spiller ind på den enkeltes sundhed, synes det at være på tide at vi i stedet for at bruge neutralt eller negativt ladede begreber, bruger en terminologi, der viser forståelse for patientens biopsykosociale baggrund og derved fremmaner et holistisk billede af patientens liv og sundhed. Antydningen af en vis grad af valgfrihed eller personligt ansvar i forhold til patientens KRAMfaktorer kan føre til en subtil skyldgivende tone, hvor det at leve usundt kan opfattes som tegn på manglende viljestyrke eller evne til at tage de rette beslutninger. Det var denne fejlagtige forståelse og tilgang der i gamle dage gav os den paternalistiske og moraliserende læge; som vi i dag ved ikke havde god effekt på patienterne. For virkeligheden er jo langt mere kompleks; folk handler som de gør – om de selv ønsker det eller ej – ikke grundet at de ikke ved bedre, men snarere på baggrund af de vilkår (biopsykosocialt) de lever under. - Et minde om at ikke alle har lige adgang til ”det sunde valg” i supermarkedet, rygestop eller at undgå at ende i et misbrug. Et semantisk transfervindue til din patientjournal Med en systematisk ændring i vores terminologi, særligt hos os studerende som skriver en betydelig andel AOP’er, kan vi forhåbentlig skabe en kultur – nedefra op - hvor sundhedspersonalet i højere grad bliver opmærksomme på og ser de strukturelle faktorer, som ligger bag de KRAM-faktorer patienten præsenterer og som kan ligge til grund for deres sygdomme. Og her altså ikke deres livsstilssygdomme, men rettere deres livsvilkårssygdomme som fx KOL, diabetes og hjertekarsygdomme. Sygdomme der i dag er enormt stigmabelagte og unægteligt er det grundet den semantik og terminologi vi har knyttet til disse sygdomme, både ude i det brede samfund og i vores sundhedsvæsen. ”Livsvilkår”-begrebet opfordrer os, og sundhedsplejepersonalet, til at lytte til patientens historie og derved forstå hvad der ligger til grund for de KRAM-faktorer de nu engang præsenterer sig med, hvordan vi indenfor patientens egne rammer kan hjælpe dem med at forbedre deres KRAM-faktorer og derved møde patienten med respekt og i øjenhøjde. Jeg har i den korte tid, hvor jeg har brugt begrebet, mødt både nysgerrighed og ros fra ældre kollegaer, men i mindre grad også uforståenhed og kritik. Her har jeg taget diskussionen op og jeg er aldrig endt med at ændre det i journalen. Tværtimod, med undtagelse af ét tilfælde (hvor den gamle kone af en professor også mente ”paraklinik” ikke bør have sit eget punkt i en journal) er jeg kun blevet mødt med respekt for at kæmpe for patientens sag og med forståelse. Det synes jeg også du skal gøre. Eller rettere, vi skal gøre, alle sammen, sammen. Ved at omfavne ”livsvilkår”-begrebet, fremfor ”livsstil”, kan vi tage endnu et skridt i retning af et mere inkluderende, lige og humanistisk sundhedsvæsen. //Younes, MOK.red