Samfundsmedicin - hvad er det, egentlig?

Samfundsmedicin opererer i grænsefladen mellem medicin og samfund, og er et speciale med voksende aktualitet.

De fleste af os har et nogenlunde overblik over hvilke
lægelige specialer, der findes. Især de kliniske, men når
ordet ”samfundsmedicin” nævnes, begynder mange af os at flakke med øjnene. Er det noget med socialmedicin? Arbejds- og miljømedicin? Noget man kan charmere sig ud af på 9. semester? Samfundsmedicin skiller sig meget ud fra andre medicinske fagområder, at indholdet kan være svært at gribe og forstå.

Samfundsmedicin er faktisk sit eget, lægelige speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold og sundhedstilstanden i befolkningen. Samfundsmedicinens hårde kerne drejer sig om at identificere og årsagsforklare forskellige sundhedsrisici i det psykiske, fysiske og sociale miljø i samfundet. På den måde er specialets hovedformål at bidrage til at optimere befolkningens sundhedstilstand i fremtiden.

Specialet rummer to hovedretninger: Administrativ medicin og socialmedicin. Socialmedicin er den retning, der minder mest om klinisk, lægeligt arbejde. Her vil lægen typisk arbejde på individniveau med socialmedicinske problemstillinger

hos den enkelte patient. I den administrative retning, er opmærksomheden derimod rettet mod udvalgte grupper af befolkningen. Disse grupper kan befinde sig på både lokalt, nationalt og globalt plan.

Fællesnævneren for begge retninger, er at en speciallæge i samfundsmedicin kombinerer viden, metoder og erfaringer fra klinisk medicin med viden fra fag som sociologi, psykologi, statskundskab, antropologi, matematik, økonomi, jura og historie, til at forstå sammenhængen mellem samfund og sygdom. Således er samfundsmedicin et meget bredt speciale, der henter kundskab fra ulige fagområder og ser helheden som noget mere og andet summen af enkeltkomponenterne.

Administrativ medicin

Ja, vi skal være ærlige. Betegnelsen ”administrativ medicin” lyder, mildt sagt, kedeligt. I praksis refererer betegnelsen til, at man i den administrative medicin arbejder med overvågning og analyse af befolkningens sundhedstilstand, samt identificere de faktorer, som kan påvirke sundhedstilstanden i positiv eller negativ retning. Nogle administrative medicinere beskæftiger sig også med ledelse, organisering og prioriteringer inden for sundhedssektoren. Lyder det stadig kedeligt? Vi uddyber yderligere.

En administrativ mediciner arbejder typisk i Statens Serum Institut, Sundhedsministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed eller internationale organisationer som WHO og UNICEF.
Her forskes der i emner som antibiotikaresistens, de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringer,
kvinders sundhed, pandemitrusler, distribution af vacciner, konsekvenserne af kønsforskelle, opvækstforhold, bekæmpelse af global ulighed og forebyggelse af smitsomme og ikke- smitsomme sygdomme, for at nævne noget.

Forskning

Men hvad er egentlig samfundsmedicinsk forskning?
Det er utvivlsomt epidemiologi og statistik, der er den samfundsmedicinske forsknings kernefag, en slags medicinens matematik om du vil. Her anvender man de metoder og teknikker, der er særlig egnet til at beskrive sygdom og sundhedsproblemer i befolkningen. Dermed er det med udgangspunkt i konkrete tal og fakta, samfundsmedicinere kan komme med kvalificerede udsagn om hvordan man bør indrette samfund og sundhedsvæsen for at komme fremtidens sundhedsudfordringer i møde.

Samfundsmedicin vs. klinisk medicin

I klassisk, klinisk arbejde er lægen normalt ansvarlig for både udredning og behandling, hvor undersøgelse af patienter
ender i en konklusion med umiddelbare konsekvenser. Vejen fra symptom til handling er med andre ord ofte kort. I det samfundsmedicinske arbejde er lægen både symptomdetektor og behandlingsplanlægger, mens andre beslutningstagere, typisk myndighederne eller andre politiske organer, iværksætter eventuelle tiltag. Således kan rollen som samfundsmediciner minde mere om en sagkyndig end en behandler, og specialet

er måske det af de lægelige specialer, der har størst politisk relevans.

Selvom gruppedimensionen er det mest karakteristiske for samfundsmedicin som speciale, er også tidsdimensionen værd at bide mærke i. Mens klinisk medicin stort set begrænser opmærksomheden til enkeltpatientens sygdomsforløb, trækker samfundsmedicinen lange linjer bagover og fremover i tid. Bagover, for at forstå hvad, der er sket, og fremover, for at forudsige det, der kan ske med befolkningens sundhedstilstand i fremtiden.

Betydningen af ”de lange linjer” bliver ofte glemt i dagens øjebliksorienterede sundhedsvæsen. Når vi forstiller os den medicinske udvikling, er det ofte nemt at forestille sig at udviklingen har nået en endestation, at dagens sundhedsvæsen vil se ud på samme måde om 50 år, som det gør i dag. Som læger reflekterer vi sjældent over hvorfor de sundhedsmæssige forhold i samfundet er som de er, og endda sjældnere reflekterer vi over at det meste vil fortsætte med at ændre sig. Vi skal dog ikke glemme, at fremtidens sundhedsforhold i højeste grad kan påvirkes. Som samfundsmediciner – især inden for den administrative retning – bruger man ikke bare sin medicinske viden til at brandslukke allerede opståede problemer, men også til at skubbe fremtiden i en så bæredygtig og sundhedsfremmende tilstand som muligt.

Socialmedicin

Hvad så med den socialmedicinske retning? Hvis man som
læge har en særlig interesse for forbindelsen mellem levevilkår og sundhed, men stadig ønsker at bevare kontakten med det kliniske og betyde noget i enkeltpersoners liv, kan socialmedicin være en farbar vej. For at blive klogere på hvad socialmedicin er, har MOK taget turen til Afdeling for Socialmedicin på Frederiksberg Hospital, hvor vi har talt med en tidligere MOK ́er, Mia Button, der er ph.d. studerende på afdelingen.

Som Mia selv siger, har socialmedicin et rygte om at være tørt og lidt sokker-i-sandalerne-agtigt. Men efter at have besøgt Afdeling for Socialmedicin, vil jeg sige, at det virkelig er her, man skal tage sine aller

hurtigste vandresko på. Er man ude efter
at gøre en forskel for folk, er det på Afdeling for Socialmedicin

det brænder. Her er lægens opgave at
give et lægeligt skøn om, i hvilket omfang patienterne er i stand til at varetage et arbejde eller følge
en uddannelse, og hvordan samfundet bedst kan hjælpe den enkelte patient til et mere funktionsdygtigt liv. Patienterne kan for eksempel være ramt af funktionelle lidelser, misbrug eller PTSD. Fællesnævneren er,

at de typisk har levet
”hårde liv” – men
årsagerne til, at man
havner ”udenfor samfundet”, kan være mange.

Netop den lægefaglige udredning, som patienterne får på Afdeling for Socialmedicin, kan have stor betydning for hvordan patienterne får det i fremtiden – også i et livslangt perspektiv. Lægen bruger mange timer med den enkelte patient, og rummet for fordybning er derfor langt større end i de fleste andre specialer. Mia fortæller, at patienterne ofte bliver taknemmelige for, at de endelige oplever at blive set af en læge, der faktisk har tid til at lytte.

Den stereotype forestilling om, at folk som får socialmedicinsk hjælp ikke ”gider” at arbejde, skal man rigtig langt ud på landet med. Den type findes ses stort set ikke. For som Mia fortæller, ønsker det overvældende flertal af patienterne at bidrage. For de fleste er det et enormt tab, ikke at være i beskæftigelse.

Kontrasterne i rollen som socialmediciner kan være store: ”Samtidig som at det kan være hårdt at rumme mange tunge livshistorier og se skadevirkningerne af at patienterne ofte ikke har fået en god hjælp tidligere, er det enormt meningsfyldt at hjælpe borgere videre”.

Den samfundsmæssige komponent i socialmedicin ligger, som i administrativ medicin, i fagets tværfaglighed. Det indebærer den patientcentrerede del, hvor man gør brug af sin kliniske viden, men også den del, hvor man i rollen som ”sundhedskoordinator” har kontakt med forskellige instanser på kommunalt, regionalt og nationalt niveau, og arbejder med at knytte samfundets velfærdstjenester sammen til en så velfungerende enhed som muligt. De fleste socialmedicinere har også forskerhatten på i ny og næ, noget der er medvirkende til, at specialet adskiller sig fra andre ved at være varieret og fleksibelt. Både kvalitative og kvantitative metoder er vigtige. På Afdeling for Socialmedicin ligger forskningsfokuset især på social ulighed i sundhed, og hvordan man bedst kan reducere den.

Med andre ord er samfundsmedicin et speciale, der ikke bare sætter medicinsk spidskompetence, forskning og data i højsædet, men også et speciale, hvor man hæver blikket fra den enkelte patient til det samfund, og den verden, som patienten er en del af. På den måde stimuleres man til at tage stilling til spørgsmål om hvordan samfundet skal udformes, både på et kundskabsbaseret, ideologisk og idealistisk plan. Spørgsmål, som læger måske lidt for ofte ignorer, idet vi størstedelen af tiden har blikket vendt ned i enkeltpatientens navle.