Det filosofiske Hjørne: DE U(D)DANNEDE LÆGER

Knud Romer modtog fredag i sidste uge (28/10) Den Gyldne Grundtvig for sin utrættelige, indsigtsfulde, provokerende og stilsikre kamp for at sætte dannelse på dagsordenen hos individ og samfund i Danmark. Han har bekendt turneret med prædiken om hvordan ‘dannelse’ er røget ud af ‘uddannelse’, og der nu kun er ‘ud’ tilbage. Ud til pølsefabrikken og find din plads som erstattelig møtrik i det store maskineri.

I samme uge var jeg på Efterårsskole i Psykiatri i Region Syd på Hotel Koldingfjord. En efterårsskole søsat af den 76-årige overlæge og professor i psykiatri, Povl Munk-Jørgensen. Povl er unægtelig en karakter for sig selv, og han var ikke bleg for at lade sin personlighed spejle sig på Efterårsskolen. Mest bemærkelsesværdigt var hans fokus på dannelsesbegrebet, og hvorvidt universiteterne leverer læger, der også er dannede som mennesker. Povl, med sin beskaffenhed, sætter nemlig spørgsmålstegn ved hvorvidt dannelse foregår på universiteternes medicinstudier.

Det er et reelt spørgsmål. Jeg har ofte talt med læger og medstuderende om hvorvidt man identificerer sig som akademiker eller ej. Måske har du gået med samme tanker? Medicinstudiet kan til tider føles som en professionskandidat, hvor vi oplæres i at varetage en funktion i sundhedsvæsenets infrastruktur. Hvor vi trænes til at komme ud til vores helt egen pølsefabrik, Hospitalet, og finde vores anonyme og uselvstændige plads i det store system. Sundhedsvidenskaben og lægens rolle i samfundets kritiske infrastruktur har nemlig resulteret i en ærgerlig instrumentalisering af både viden og mennesker. Gennem de sidste 20-30 år har vores uddannelsessystem og efterfølgende lægerolle været gennemtrasket af samfundets kvælende effektivitetslogik og dødbideri. Det enkelte menneske - læge eller patient - synes at være tabt, og det koloenorme administrations- og effektiviseringsbæst af et monster, Sundhedsvæsenet, er blevet til.

Jeg vil gerne præsentere dig for følgende tese: Dannelse, og ikke alene vores lægelige uddannelse, er vores forsvar mod denne udvikling.

Dannelsesbegrebet

Der er mange der er kommet med bud på dannelsesbegrebet. Fra fortidens stortænkere som Hegel til nutidens pseudotænkere som Jordan Peterson.

I dette korte indlæg holder vi os til von Humboldt (1764-1835), der var samtidig filosofkollega med Hegel. Humboldt nedlagde hans dannelsesbegreber just efter den franske revolution og det efterfølgende terrorregime: Hvorfor havde et samfund med humanistiske idealer om frihed, lighed og broderskab, udfoldet sig i magtmisbrug og terror? Humboldt så dannelsen som essentiel i det moderne samfund, for at undgå at det effektiviserede og specialiserede samfund ikke glemmer menneskeligheden.

Humboldt’s dannelsesbegreb går ud på, at der foruden professionsbestemt viden, eksisterer en vidensmængde af generel natur som er universel for alle mennesker og - endnu vigtigere - ‘en vis (individuel) kultivering af sindet og karakteren, som ingen har råd til at undvære’. Humboldt skriver at hvert individ har pligt til at ‘Absorbere den store masse af viden givet til os af verden omkring os’ og ‘udvikle os i harmoni med denne viden’, for at ‘danne vores egen beskaffenhed’. Vi bør endvidere samtidigt gå kritisk og undersøgende til værks mod vores egne overbevisninger arvet fra vores opvækst, kultur og miljø.

Sagt med andre ord, det dannede menneske tilegner sig (kontinuerligt) en repræsentativ andel af menneskehedens kollektive vidensarv og samtidig stå kritisk og undersøgende til værks mod os selv.

Med denne definition antager von Humboldt, at det dannede menneske vil stå stærkt mod flokmentalitet, stille sig kritisk mod systemet, og forhåbentlig have tilegnet sig verdenssyn hvor menneskets og menneskelighedens værdi ikke bliver glemt. Det dannede menneske får fokus på livsoplysning og reflektion over tilværelsens mange forskellige perspektiver. Derigennem undgår det dannede menneske at reducere andre mennesker til deres nytteværdi.

De dannede læger

I overført betydning til vores egen lille verden, vil den dannede læge grundet sit verdenssyn, stå klar i kampen mod systemet for patient, videnskab og menneskelighed.
I et system med udannede uddannede læger, konstruerer vi et sundhedsvæsen hvor læge og patient blot er tal i den udannede uddannede DJØF’ers excelark, og brikker for en politisk valgkamp.

Vi er afhængige af den dannede læge, der med sit dannelsesgrundlag, kan identificere systemets ubarmhjertighed og give sig i kast for at løse det.

Jeg ville gerne give et opråb til universiteterne, om at skabe en mere holistisk medicinuddannelse, der ved siden af vores nuværende fag også inkorporerer humanistiske fag. Men også universiteterne er reduceret til deres nyttevirkning; og står med en udsigt til forkortelse af mange af sine uddannelsesretninger.

Derfor står vi tilbage med dannelsesbyrden på vores egne skuldre. Mit opråb er af den grund til dig: Læs litteratur. Fordyb dig i andre videnskaber end vores egen. Lyt til udfordrende musik. Udfordre dit eget verdenssyn og overbevisninger. Forsøg at forstå dig selv og hvorfor du har de overbevisninger du har. Forsøg at forstå dem du ikke kan forstå og hvorfor de har de overbevisninger du ikke har. Det er en begyndelse.

På Efterårsskolen havde Povl lange svaler af taler, musikalske indspark med tvungne reflekteringer og invitationer til spontane oplæg. Povl’s mission, foruden at lokke unge mennesker til psykiatrien, var at iværksætte dannelsesprocessen hos de kommende læger. Povl er uden tvivl et dannet menneske, og har som konsekvens af sin dannelse, haft sine kampe mod ledelser, regioner og systemet. ’Mit mål er at skabe en guerilla-hær mod systemet’ sagde den skønne Povl i hans afskedstale til Efterårsskolen. En hær mod systemet, til gavn for patienten, lægevidenskaben og medmenneskeligheden. Afskedstale, fordi Povl i fredags gik på pension (for anden gang). Nu giver Povl nu stafetten videre til os. Tager du stafetten?

// Younes, MOK red.