When in doubt - Nervus vagus
Sådan kan jeg huske, at vi ofte sagde til hinanden lidt i sjov, når vi gik og øvede os på tør læsesal op til spot-eksamen på 3. semester. For den nerve er så psyko-lang, at hvis du spottede en nerve stikke ud et eller andet lettere tilfældigt sted omkring brystkassen eller øvre abdomen, så var vagus ikke et dumt bud. Nok deraf navnet Vagus, som betyder vandrende. Men hvad lærer vi egentlig om den på studiet? Vi hilser kort på den for første gang på 1. semester, og får så et noget bredere bekendtskab med den på 3. semester – rent anatomisk set. På 9. og 10. får vi et sent gensyn, hvor funktionen er mere i højsædet – og dog?
Jeg er senere, udenfor studiet, stødt på megen omtale om vagusnerven, men i en lidt anden kontekst end hvad jeg ellers har kunne læse mig til.
For vagusnervens konstitution er faktisk ret væsentlig for vores helbred og kan være afgørende for hvor godt vores kroppe tilpasser sig blandt andet stress. Kompromitteres vagusnerven, klemmes den eller svækkes dens effekt på andre måder (fx trafikuheld, whiplash, fald eller blot ved muskelspændinger), så er der ting, der tyder på, at det være forbundet med øget risiko for udvikling af alt lige fra øget inflammation, hjertekarsygdomme, diabetes, depression, kronisk trætheds syndrom, dårlig fordøjelse, refluks og en række autoimmune lidelser. Nå... Og hvad så?
Vagusnerven består som bekendt både af motoriske og sensoriske nerver. Cirka 30% af nervefibrene er motoriske og kontrollerer fordøjelsen. Cirka 70% af nervefibrene er sensoriske. Vagusnerven udgør en central del af det parasympatiske nervesystem, idet den forbinder organer som hjernen, hjertet, leveren og mavetarmsystemet. Man kan have det, der kaldes ”low vagal tone”, som betyder at vagus er svækket i sin funktion, som er en kendt
årsag til stress. Det kan i værste fald lede til tilstande som angst, depression, fordøjelsesgener og generel inflammation.
Ved at stimulere vagusnerven, er det til gengæld muligt at øge denne ”vagal tone” og opnå de positive effekter, det kan have på kroppen. Direkte stimuli kan dog kun ske ved at indoperere et device til at udsende elektriske impulser. Men man kan også få mærkbare resultater ved indirekte stimuli.
En fyr ved navn Wim Hof, også kendt som ”The Iceman”, har lært at mestre åndedrætsøvelser, som kan manipulere kroppens nervøse respons. Først kan man træne forcerede udåndinger, og senere kan man lære kroppen at tolerere enorme mængder stress i form af kolde bade eller vinterbadning. Håndteringen af det fysiske stress vil kunne træne kroppen til at afstresse hurtigere – en evne der også kan overføres til mental stress i hverdagen. Ved hjælp af åndedrættet og meditation kan man altså få øget sin ”vagal tone” og få en stærkere følelse af kropskontrol. Tænk engang, hvis man kunne være herre over ikke at skulle have eksamensmave mere – drømmen.
Krop og psyke hænger unægtelig sammen, et aspekt jeg somme tider ærgrer mig over ikke bliver præsenteret mere på vores vej til at blive læger.
Hvis du også synes sådan noget her er spædnende, kan du selv prøve kræfter med Wim Hofs metoder gennem hans youtube-kanal, hvor der er guidede sessioner, fx Guided Wim Hof Method Breathing på bare 11 minutter.
https://www.wimhofmethod.com/vagus-nerve-stimulation
Sigrid Breit, Aleksandra Kupferberg, Gerhard Rogler and Gregor Hasler; “Vagus Nerve as Modulator of the Brain–Gut Axis in Psychiatric and Inflammatory Disorders”; Front Psychiatry. 2018; 9: 44. Published online 2018 Mar 13. doi: 10.3389/fpsyt.2018.00044 PMCID: PMC5859128 PMID: 29593576