NY STUDIEORDNING FOR MEDICIN

- en lægkvindes vurdering

I ny og næ tænker jeg over, hvordan medicinstudiet ville se ud dersom man skulle konstruere et nyt medicinstudium fra scratch, helt frit fra kendskab til hvordan det traditionelt har været opbygget. Hvilke elementer er vigtige, hvor lang skal uddannelsen være, og hvordan lærer og underviser man bedst?

Det kommer selvfølgelig helt an på hvad lægerollen skal indebære, og den diskussion skal jeg ikke kaste mig ud i her. Men med udgangspunkt i, at fremtidens lægerolle vil ligne det vi kender i dag, er det stadig interessant at udforske hvordan uddannelsen kan gøres mest optimal.

Jeg har selv en tendens til at anklage medicinstudiet for at være konservativt, uddateret og til tider meningsløst – nogle gange også fordummende. Misforstå mig ret: Det er selvfølgelig både fantastisk og dybt privilegeret at have muligheden til at læse medicin og erhverve sig al den viden, som vi sidder med efter endt studium. Og det at uddanne sig til læge, er selvfølgelig meningsfyldt. Desuden er KU’s undervisning, og de rammer, som ligger til grund for den, helt klart i verdensklasse. På diverse rankinglister over de bedste medicinuddannelser på verdensplan (som man dog skal tage med et gran salt) kommer medicinuddannelsen på KU ud som et af de bedste i Europa.

Det betyder ikke, at der ikke er rum for forbedring. Når jeg omtaler dele af medicinuddannelsen som fordummende, er det fordi jeg oplever utallige timer brugt på at indprente detaljer, som bortkastet tid. Detaljer, som for mig er forstyrrende og ubrugelige og kun eksisterer i korttidshukommelsen. Tid, som kunne have været brugt på at lære noget mere givende, eller tid til at dyrke helt andre interesser.

Det skal gøre ondt at lære, men det man lærer, skal også kunne forsvares. Især når vi har at gøre med et studium, hvis strukturer og indhold strækker sig helt tilbage til grundlæggelsen af det medicinske fakultet i København i år 1479.

Selvfølgelig skal traditionel biomedicinsk viden om fysiologi, biokemi og anatomi fylde meget, men personligt kan jeg forarges over, at et studium og en karrierevej som beror på videnskabelig evidens, knapt nok har videnskabsteori på pensum. Vi klassificeres som akademikere, men med en uddannelse hvor analyse og kritisk tænkning i gennemsnit ikke fylder mere end noget i retning af 5 ECTS i gennemsnit per semester, kan jeg godt få komplekser på den videnskabelige front.

Med det sagt, er det vigtigste med vores uddannelse selvfølgelig, at vi bliver så gode læger som muligt i sidste ende, og mit akademikeropgylp er ingenting mod det arbejde, som er lagt ned i udarbejdelsen af den nye studieordning for medicin (se næste side), som for nylig er blevet offentliggjort. Allerede til efteråret træder den nye bachelorordning i kraft, mens den nye kandidatordning først gør sig gældende fra efteråret 2027.

Umiddelbart slår den nye bachelorordning mig som markant bedre og mere fremtidsrettet end den jeg selv forsøger at hale i land på mit fjerde år. Blandt de tilsyneladende mere generelle forbedringer, ses en mere hensigtsmæssig placering og sammensætning af fagene: For eksempel slås excitable celler sammen med CNS, mikrobiologi sammen med patologi, nyre sammen med hjerte- lunge og kredsløb, og ernæring sammen med mave-tarm. CKK og biokemi udgår som selvstændige titler (halleluja), og vi får i stedet ”relevant kemi” (amen) sammen med cellevæv.

I nostalgisk øjemed kan man måske fælde en lille tåre over at basal humanbiologi forsvinder. I stedet for en ”blød” introduktion til kroppen som funktionel enhed, skal 1. semmerne nu konfronteres med bevægeapparatets anatomi allerede efter et par uger på studiet.

Til gengæld skal de få længere tid til at lære de latinske termer udenad, og CNS vil ikke længere udgøre toppen af den vakkelvorne kransekage vi kender det nuværende anatomikursus som.

Formålet med at placere anatomi allerede på 1. semester, er vistnok et forsøg på at udligne de kundskabsmæssige forskelle der er mellem de nye studerende ved studiestart. Ens forudsætning for at klare sig godt på den nuværendes ordnings 1. semester med CKK og BHB, afhænger i dag i stor grad af hvor meget kemi og til dels biologi man har haft i gymnasiet. Derimod vil de færreste have nørdet knæleddets anatomi allerede inden de starter, og vi vil derfor få en mere ”retfærdig” og neutral indgangsvinkel på studiet.

Den største nyhedsværdi i forbindelse med lanceringen af den nye studieordning, ligger dog i tilkomsten af et par nye fag. Aller mest interessant er måske faget ”Farmakologi og innovation i medicin og teknologi”, som skal handle om ”hvad det kræver at udvikle ny teknologi, nye lægemidler og viden om hvordan man implementerer det». Som prodekan for innovation og samfundsrelationer på SUND, Trine Winterø, har udtalt til Dagens medicin, «skal det nye fag skal hjælpe de kommende læger med at se muligheder og nye måder at løse de problemer, som de vil møde i deres hverdag, når de er færdiguddannede».

Man kan mene meget om Danmark som «farma-land», men at vi på et generelt plan skal blive bedre til problemløsning og omstilling, lyder helt rigtigt, i hvert fald på papiret. Den endelige dom over det nye kursus, kan først falde når læringsmålene er offentliggjort, og de studerendes engagement viser sit sande ansigt. Desværre har vi jo en tendens til at nedprioritere de ”bløde” fag. Selv om undertegnede i udgangspunktet applauderer implementeringen af dataforståelse, forskningsmetodologi og sundshedsjura og mere etik på bacheloren, har jeg til gode at se at flertallet af de studerende nedlægger en indsats som strækker sig længere end ”det skal bare overstås” når det gælder den type fag.

Til sidst er det værd at nævne, at klimaets forbindelser til sundhedssektoren og omvendt skal fylde mere på bacheloren. I stedet for at sammenhængen mellem klima og sundhed skal være et tilvalg for den kursusansvarlige, skal det nu være et aktivt fravalg. Som henholdsvis studieleder for medicin og prodekan for uddannelse Torben Lykke Sørensen og Jørgen Kurtzhals har udtalt til Ugeskrift for læger, «skal der argumenteres for hvorfor klima og sundhed er udeladt, dersom det slet ikke er inkluderet i de enkelte kurser».

Det er populært og nemt at komme med letbenet kritik af vores uddannelse, og jeg kan selv hurtigt komme til at ryge ud i nogen mindre velbegrundede tirader i ny og næ. Man må selvsagt have holdninger til kurserne, men inden man brokker sig for meget, bør man som et minimum besvare kursusevalueringerne og trivselsundersøgelsen. For muligheden til at være medvirkende til ændring er der, selv om ledelsessekretariatet på SUND kan fremstå som en uigennemtrængelig størrelse nogle gange.

Den nye studieordning er udarbejdet i samarbejde med Studienævnet for medicin, som blandt andet består af frivillige studerende. Har man meget på hjerte, kunne man jo overveje at engagere sig i studenterpolitik – herunder Studienævnet, Akademisk råd eller Medicinerrådet. Når meningsudveksling fylder så lidt som det gør, hvad enten vi taler ny eller gammel studieordning, bør vi blive bedre til at tage sagen i egne hænder. MOK-mailen er altid åben - send os dit debatindlæg<3