Klinikophold på Bornholm
Netop hjemvendt fra 10 ugers klinik på “Solskinsøen” (kæmpe marketing-scam btw), vil jeg gerne dele mine oplevelser, og hvorvidt opholdet kan anbefales til dig som kommende 8. semester studerende.
Livet på Bornholm
Når man skal i klinik på Bornholms Hospital (BOH), kan man selvfølgelig vælge at pendle hvis man er fuldkommen vanvittig, ellers kan man indlogere sig på hospitalets loft (også kaldet A-loftet) som en lille hospitals-nisse sammen med sine medstuderende (helt gratis naturligvis). Her boede jeg med mine fem medstuderende, og en række andre på kortere midlertidig ophold, og her herskede en hyggelig kollegiestemning med madklub, filmaften og udflugter. Apropos udflugter, er det begrænset hvad man kan lave i fritiden på Bornholm, hvertfald i efterårssemestret, da øen for praktiske formål “lukker” efter første uge i oktober (fx alle røgerier og spisesteder foruden den lokale grill, “restaurant texas” og thai-biksen). Og når mørket falder på og regn-/ blæstsæsonen begynder (og det kan
godt være der er tørvejr om sommeren
på solskinsøen, men for efterår/
vinter er der mere regn end de fleste
steder), er klipperne og de hyggelige
vandreruter pludselig ikke så attraktive
længere. Rønne er en umådelig kedelig
by uden meget at byde på foruden en
mindre skov og en skøn strand 300m
fra hospitalet (skønt hvis man som
ut er vinterbader). Og det eneste i
cykelafstand i det dårlige vejr er Hasle,
som godt nok har et havnebad med en
klasse gratis sauna om søndagen (kan varmt anbefales, tihi). Men de begrænsede muligheder er ikke nødvendigvis en skidt ting! For nu hvor man, i bogstaveligste
forstand, bor ovenpå hospitalet kan man altid bare hoppe i kliniktøjet og se nogle patienter i modtagelsen.
Klinik på Bornholm
Klinikforløbet på Bornholm består af 2x 5
uger, på hhv medicinsk og kirurgisk afd., men
lidt særligt for BOH, så inkluderer det også
pædiatri, neurologi, akut psykiatri, gynækologi
og alle sansefagene. Heldigvis er der god
forståelse for at man siger at man ikke har
haft de kurser, og i stedet bliver det - oftest,
men ikke altid - en læringsmulighed. Foruden
dagligdagen på de to afdelinger, kan man som stud.med. frit vælge hvad man ellers vil prøve under ens ophold. Om det så er at følge den interventionelle radiolog for en dag og lære at ligge pleuradræn, tage dage sammen med øens akutbil og ambulancer hvor man bliver smurt i blod og blå lys, hoppe med anæstesien, være med til fødsler og kejsersnit, følge en patient med millitærhelikopteren til rigshospitalet eller noget helt sjette er fuldkomment op til en selv. Dog skal det noteres at øens ØNH Horst ikke vil have studerende med (eller KBU læger for den sags skyld), og øjenlægen er eftersigende lidt til den perverse side kunne jeg forstå på mine kvindelige medstuderende.
Generelt foregår det meste af tiden af klinikopholdet på hospitalets akutmodtagelse. Her arbejder man under supervision af KBU læger, som i begyndelsen af klinikopholdet kun har været læger i to uger, og de arbejder ligeledes uden selvstændig virke under bagvagterne som er afdelingens overlæger og konsulenter fra København. For på Bornholm er der nemlig intet mellemvagtslag. For det første betyder det, at alle patienter på den ene eller anden måde skal konfereres med en bagvagt. For det andet skaber det i begyndelsen af ens ophold en interessant dynamik, for ens kliniske erfaring på de intern medicinske og kirurgiske specialer er ikke meget forskellig fra de nyudklækkede KBU læger, der endnu ikke har fundet deres egen arbejdsgang endnu. Til gengæld er læringskurven for KBU lægerne på Bornholm ret så stejl, og man mærker deres udvikling ret hurtigt, og inden længe har de overskud til at inddrage den studerende, give god supervision og klasse undervisning.
Kan man finde en (eller flere) af de yngre læger, som man viber godt med, og hvor man kan føle sig tryg i hinandens arbejdsgange, er der mulighed for at få meget selvstændighed i modtagelsen. Dvs. at man selv går ind til patienten, undersøger, bestiller prøver og ligger en plan for bagefter at konferere dette med den superviserende læge. Er man i tvivl om ens fund, så er de ofte rigtig gode til at kigge efter eller komme med ind til at lave
en undersøgelse sammen.
Generelt har de yngre læger været en enorm
gave til os studerende på BOH, og selv om deres erfaring er meget begrænset ifht. fx en intro- eller H-læge, så har det fordele i sig selv, da man kan mærke de stadig selv kan huske hvordan det er at være studerende og derfor tager sig rigtig godt af os. Derudover gør deres manglende erfaring, at de er meget minutiøse med deres patienter, hvilket gør at man som studerende er vidne til mange grundige
kliniske overvejelser.
I modtagelsen ser man på medicinsk side oftest hjerte-, lunge-, trombolyse- og nyrepatienter. Man læser mange EKG’er, er med til et utal af DC- konverteringer, og bliver tryg med algoritmerne for den akutte hjertepatient (obs AKS, lungeemboli, aortadissektion, pneumothorax). Man vænner sig også til horden af KOL i exa og andre pneumoni
patienter, der forsøger at storme modtagelsen når vejret bliver øv, og man er med indover til trombolyse- og medicinske akutkald hvor man er en hjælpende hånd med fx PVK’er. På kirurgisk side er modtagelsen delt i to: et skadespor hvor småskader (primært ort.pæd.) skal løses og et vurderingsspor hvor det primært er obs akut mavetarm / AHA-patienter (og traumekald). Skadesporet er det sted hvor der er potentialet for at arbejde mest selvstændigt, men det er de akutte maver som gemmer guldklumper af læring. Og lort. Her er rig mulighed for at suturere, reponere, lave exploratio rectalis, stetoskopere testikler (jaaaeh, ved du hvorfor man skal det?) og hive ultralyden for at skanne efter galdesten.
Hospitalet
På både medicinsk og kirurgisk afd. findes nogle ildsjæle der virkelig vil patienterne, de yngre læger, studerende og Bornholm det bedste. Det gælder særligt de overlæger som har ansvaret for de studerendes undervisning, og de overlæger som står får de yngre lægers undervisning. Blandt dem er også nogle, som måske ikke udstråler den største energi eller smiler - nogensinde - men som stadig virkelig brænder for hvad de gør og hvem de gør det for. De kan være svære at aflæse, men generelt er der også plads til at udtrykke sine bekymringer eller utilfredshed, hvor man oftest får et ordenligt svar.
Oftest.
For Bornholm er også, desværre, en destination for nogle læger, som nok ikke kan ansættelse andre steder. De udstråler mindreværdskomplekser, kan ikke kommunikere professionelt eller give ordentlig undervisning eller supervision. De følger heller ikke regionale retningslinjer, og udfører procedurer på en måde, som jeg kun kan tage som en lektie i hvordan de ikke skal udføres.
En af dem gik så langt under vores ophold, at det både endte i TV2, og at han måtte fyres. Overlægen havde taget en sygeplejerske i nakken, og smadret hendes ansigt ind i patientens EWS skærm med kommentaren “SÅ LÆR DOG; HVAD DER STÅR DER!” - han har siden fået job på Grønland. Miv. Arbejdstilsynet har givet hospitalet flere påbud, og under den overflade man som studerende oplever, kan man godt mærke at visse ting bare ikke fungerer godt nok på sygehuset. Det kommer særligt frem, når en af de tidl. KBU læge tager vagter på hospitalet og deler deres frustationer.
Patienterne
Den gennemsnitlige bornholmske patient er en ældre borger, som sandsynligvis kommer fra social klasse fem. Overraskende nok er Bornholm landets tredje fattigste kommune, og alders-demografien er skævere end noget andet sted på Sjælland. Bornholmere er desværre selverklærede hårdførere, hvorfor de ikke får søgt læge i tide, og når de gør, er mit personlige indtryk, at de bliver svigtet af primærsektoren. Ratioen af relativt unge mennesker på paliations-afsnittet og kræftpatienter i onkologisk ambulatorium virker enormt høj, og det er skræmmende. Uden at have belæg for det, virker det som om at patienter på BOH dør af ting man simpelthen ikke ville dø ligeså nemt af på Sjælland. Men hospitalet gør - oftest - sit bedste, med de kort de har på hænderne, og de er gode til at erkende deres grænser og i stedet flyve patienterne til København når patienten bliver for kompleks.
Ikke desto mindre møder man mennesker som man gerne vil hjælpe og kæmpe. De fleste af patienterne synes sødere og ‘mindre-op-i-deres-egen-...’ end hvad jeg har oplevet på Københavnske akutmodtagelser. Og jeg har da også gået grædende op til A-loftet efter endt vagt, da vi mistede en ellers frisk herlig herre under et akutkald.
Overall
Da jeg begyndte på dette MOK indslag, var jeg i tvivl om jeg ville anbefale aktivt at søge Bornholm som kliniksted. Det er jeg ikke længere. Det er et enormt lærerigt klinikophold, og trods de udfordringer der er, så ville jeg hvertfald ikke selv have været foruden i dag.
8/10, kan varmt anbefales som din 1. prioritet.