Longevity: Science fiction eller faction?

Longevity er stræben efter forlænget levetid vha en række sundhedsinterventioner. Det gælder livsstilsændringer, kost, kosttilskud og selvmedicinering.

Drømmen om evig liv, eller “Ungdommens Kilde”, har eksisteret i årtusinder siden Gilgamesh-fortællingen og Herodots myter. I dag, hvor verden har gennemgået store skridt indenfor videnskab, medicin og teknologi, er fortællingen om magiske eliksirer erstattet med ‘science’-lingo, og interessen er absolut ikke blevet mindre.

Særligt indenfor de seneste fem år har longevity-bølgen fået momentum, og interessen har ramt Danmark det sidste stykke tid. Genstart, Zetland, DR.dk, de store aviser og andre medier har dækket emnet og som regel OK nuanceret. På samme tid, og nok også lidt tidligere, har temaet også fået sin rundgang blandt influencers og tech-bros med en online presence. Der er åbnet privatklinikker, som “Aetas Diagnostics” i Hellerup”, der sælger ydelser og reklamerer aggressivt (særligt på SoMe), med direkte og indirekte påstande om at kunne tilbyde helbredsoptimering og forlænget levetid.

Men hvor reelle er påstandende hypet af denne longevity-craze egentlig?

Fiction

Påstandende løber højt indenfor longevity. Fra evig ungdom til udødelighed. Med blot et ‘super’-kosttilskud, en ny vane eller en cocktail af forskellige “simple” interventioner. Det er de narrativer man finder på SoMe og nettet generelt, med rødder blandt et fåtal af celebrity-videnskabsfolk (fx. David Sinclair og Peter Attia), videnskabelige pseudovidenskabs-podcasts (fx. Andrew Huberman) og deres ukritiske megafonholdere (fx. Joe Rogan). David Sinclair fra Harvard Medical School (HMS), som i øvrigt er en tidligere kollega af undertegnede, er nok den ‘OG’ longevity-fortaler. Han har gennem sin forskerkarriere promoveret et utal af præparater, som ifølge ham selv skulle sætte aldringen i bakgear. Først var det NMN (nicotinamide mononucleotide), så blev det Reservatrol, derefter blev det sirtuin-aktivatorer, senere dehydroepiandrosterone og væksthormoner. Sinclair har en tendens til at promovere og puste hvad end hans gruppe forsker i lige nu og her, som om at der ligger gennembrydende resultater lige om hjørnet. Men når hans lab ikke formår at producere, eller rettere præsentere, de data som han længe har talt om, skifter de til et nyt‘wunder’-molekyle. Og der er altid tale om ét nyt super stof, som kommer til at blive løsningen på aldring, med en simpel intervention og ingen bivirkninger. Tilbage i ’19-’20 hvor jeg havde personlig kontakt med ham, synes jeg altid der var noget off når man spurgte ind til hans forskning. Fornyligt er tidligere HMS dekan Jeffrey Flier offentligt kommet efter Sinclair og samtidig er flere af hans publikationer begyndt at blive trukket tilbage for mistanke om videnskabelig uhæderlighed.

Det holder dog ikke Sinclair fra at tale om longevity i alverdens medier, og give specifikke protokoller med kosttilskud og livsstilsforandringer for at blive yngre og leve længere. Pudsigt nok er Sinclair også medejer er en række kosttilskudsforretninger som netop sælger alle hans anbefalede produkter.

Generelt er det vigtigt at være opmærksom på urealistiske påstande og pseudovidenskabelige praksisser, der mangler solid dokumentation. En god tommelfingerregel er, at huske livsforlængelse er et komplekst biologisk ene, og at der derfor nok ikke kan findes en simpel løsning. Hvis det er for godt til at være sandt, så er det nok bullshit. Og jeg kan love for, at hvis og når vi får interventioner som radikalt (eller på nogenmåde betydeligt, egentlig) kan ændre aldring eller optimere din sundhed, så bliver det ikke gennem SoMe reels eller podcast- interviews at du hører om det første gang!

Når man går den brede vifte af påstande og myter i gennem for dokumentation, skuffer resultatet desværre. Hvis du i forevejen er sund og rask, så er der foruden nogle gamle og velkendte råd (som vi vender nedenunder), i dag ikke evidens for specifikke kosttilskud, måleparametre (biokemisk, billeddiagnostisk eller paraklinisk) eller medicin*, som kan hjælpe forlænge dit liv.

*måske

Faction

De faktorer som har sandsynlig betydning for hvor lang tid vi lever og vores livskvalitet oppe i årene, hvor vi hvertfald har moderat til god dokumentation, er nok ikke så overraskende følgende:

Vores evidensbaserede sundhedsvæsen:
Vaccinationer, antibiotika og medicinske indgreb redder dagligt et utal af liv og leveår.
KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion)
Det kan dog ikke understreges nok, at det ikke er en særlig kost eller diæt, som er helbredende eller livsforlængende (modsat hvad ‘funktionel-medicin’- tosserne prædiker, - og de er videnskabeligt pseudovidenskabelige!). Rettere, tyder alt på, at det er den varierede kost, uden et regelmæssigt forbrug af klassiske ‘usunde syndere’ som er den afgørende faktor.
Mht. motion, har styrketræning blandt ældre borgere korreleret til lavere dødelighed.
En god mental sundhed spiller en vigtig rolle. Vi ved at folk med psykisk sygdom lever op mod 20 år mindre, men til gengæld ved vi også at denne difference kan reduceres, hvis sygdommene er velbehandlet og hvis antallet af fx depressive episoder er minimeret. Vi ved også at stressreduktion hos patologisk stressede, kan have en afgørende effekt.
Et socialt netværk, venner og familie
Stærke sociale bånd og meningsfulde relationer er blevet knyttet til øget levetid. Et robust støttenetværk kan give både følelsesmæssig og ‘praktisk’ støtte.

Grundlæggende, så skal du altså fokusere på at sikre et godt fundament af din bio-psyko-sociale profil (heheh, ja, der er en da måske en der har en lille psykiater gemt i sig ;) ). Det kan dog ikke understreges nok, at de gode effekter ifølge stort set alt data, løber ind i et plateau så snart man har fundamentet på plads. Derfor giver det ikke pote, hvis man bevæger sig ud i et optimeringshelvede gennem biohacking, funktionel ‘medicin’ unødige sundheds-tjek ups og coaching/terapi. Faktisk tyder alt på at det har en modsat effekt.

Biohacking-trenden og dens populære interventioner har indtilvidere ikke resulteret i noget brugbart eller dokumenterbar effekt, men i stedet koster en masse penge og alt efter intervention giver potentielle bivirkninger. Vi ved unødige sundheds-tjek ups leder til overdiagnostik, som leder til overbehandling, som i sidste ende skader patienten. Det samme gælder også den unødige coaching/terapi-bevægelser tilbudt fra ukvalificerede selvrealiserende *********.

I sidste uges MOK diskuterede jeg det moderne præstationssamfund. Et af grundelementerne i præstationssamfundet er hvordan vi er endt med at have et konstant fokus på selvoptimering. Dette har vist sig også at gælde vores sundhed. Eller rettere, hvad vi betragter som vores sundhed. Jeg er bange for at denne trend af helbredsoptimering munder ud i hypokonder/ OCD/spiseforstyrrelses-lignende adfærdsmønstre, hvor mennesker skubbes ud i en virkelighedsfjern verdensopfattelse, og ender med en forpint tilværelse med tvangshandlinger, tvangstanker og andre psykiske belastninger.

Derved også modarbejde deres egentlige hovedmål.

Måske-ction

Nu har dette indlæg været meget kritisk overfor longevity-bevægelsen. Med god ret vil jeg mene. Dog skal det ikke være en komplet lyseslukker. Forskning i sund aldring og nye behandlinger, kan være startskuddet på den egentlige ‘longevity-revolution’. Det kan meget vel være, at der indenfor vores levetider bliver gjordt opdagelser, som kan holde menneske- organismen biologisk yngre i længere tid og forlænge den gennemsnitlige levetid.

Der er faktisk allerede få korrelative tegn på livsforlængende interventioner. Det drejer sig om periodevis kalorie-restriktion og metformin behandling. Jeg vil ikke gå i detaljerne om disse, andet end at det endnu skal undersøges nærmere.

Det kan da også sagtens være, at vi opdager præparater med multifaktorielle livsforlængende fordele svrt. semaglutid for DM/overvægt/hjertekar- sygdom. Men de er der ikke endnu.

Så når der åbner - latterlige - privatklinikker som “Aetas Diagnostics” eller læger som Peter Attia prøver at kapitalisere på health-fads indenfor sundhedsoptimering (longevity eller whatever), så sælger de en fata morgana af sundhed til dyre domme. I bedste fald narrer de deres patienter for deres penge, mens de i værste fald resulterer i skadelig overdiagnostik og psykiske men.

// Younes, MOK.red