Kære fremtidige barn

Kære fremtidige barn,

At leve i nuet har aldrig været min styrke, så i stedet tænker jeg på dig. Jeg prøver at regne ud, hvornår du kommer, men tidslinjen rykker sig hver gang jeg finder på nye ambitioner - som denne uges nye drømme: at lære at tale fransk… eller italiensk. Eller at fokusere på mit forfatterskab. Af alle drømme jeg nogensinde har haft, er du den største. Men sådan har det ikke altid været.

At starte på universitet og læse til læge, har været min største drøm siden jeg var barn. Alt jeg har gjort og stræbt efter de sidste 10 år, har været med hensigt om, at komme hen til hvor jeg er nu. Åh hvor stor en lykke jeg fandt, da jeg kiggede omkring mig og forstod, at i det øjeblik, havde jeg alt jeg nogensinde havde drømt om. Men den følelse fik ikke lov til at vare særlig længe, før en ny drøm begyndte at gro. Endnu engang, skal jeg traske mig igennem et årti for at komme der jeg gerne vil hen - hen til dig.

Jeg vil sy dine kostumer, lære dig at bage kanelsnegle, og danse med dig i køkkenet - som min mor gjorde med mig. Du skal lære at man får intet gratis, og at man får ligeså meget som man giver - som min far lærte mig. Jeg skal lære dig at sætte pris på dine venner, fordi ingen kan klare sig alene. Jeg håber du laver mere ballade end jeg gjorde, ikke for at få opmærksomhed, men fordi du tør at lave fejl. Og når det hele går galt, håber jeg at du tør komme til mig for hjælp, fordi du ved at min favn altid er åben.

“Nyd dine 20’er” siger de, fordi det er sundt at leve i nuet. Mange dage lykkes jeg med at gøre det. Og nogle dage vejer så tungt, at det føles som om jeg prøver at løbe gennem vand. Når det sker, prøver jeg at løfte blikket mod det, jeg løber imod. Det er nemmere at gøre ting for andre end for sig selv. De ting jeg gør nu, er for det liv jeg gerne vil have sammen med dig. Fordi alt godt kommer til den der venter, var der nogen der engang sagde. Og jeg har ventet hele livet.

Af Kirsten//MOK. red

Årg. 57, Nr. 16