Læserindhold: Er der slet ingen #SUNDFornuft på KU?
Jesper Gür, Formand for MedicinerRådet
Dette er et læserindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Mængden af sager, hvor der klart har manglet et element af sund fornuft, har akkumuleret sig på det sidste på SUND og generelt også på KU. Dette er desværre en del af en uheldig tendens.
Her på SUND er der tale om to nylige sager, en på odontologi og en her på medicin, hvor ledelsen har vist tåkrummende inkompetence.
Det første jeg nævner, er en sag, der handler om ledelsen på odontologisk institut, som i årevis har ageret passivt overfor odontologi-studerendes opråb om oplevelser af diskrimination og usundt studiemiljø. Efter at det er kommet frem i Uniavisen, er odontologi-instituttets ledelse begyndt at lyve for deres
I stedet for at løse problemer ved roden, forværrer SUND symptomerne ved at ty til juristgymnastik og virtuelle møder samt generiske lappeløsninger. Og dette er ikke kun på SUND. Der har på KU i det sidste års tid været større sager om utilfredshed med ledelsen mm. Fx med de psykologi-studerende, der har udtrykt utilfredshed med den retning deres pensum er bevæget sig hen i og ansatte på SAMF-fakultet, der ikke støtter op om deres dekan.
Det her er alle sammen et symptom på noget mere dybereliggende. 1) Et bureaukrati der ikke giver mening, 2) som et resultat heraf en kultur hvor man trække sager ud i langdrag og skærper sit udsyn til hvad bureaukratiet
ansatte med, at der aldrig har været henvendelser, selvom der er skriftlig dokumentation på, at der har været flere. Ikke nok med, at det at lyve er fuldstændig forkasteligt, så anerkender instituttets leder og studieleder ikke de studerendes opråb ved at kalde dem for ”psykisk sårbare studerende under pres” – alt imens dekanatet holder hånden over instituttets ledelse.
Det andet omhandler nuværende 3BA
på medicin. Deres afsluttede eksamen
i sundheds- og medicinsk psykologi er
blevet annulleret, da eksamenssættet
er et fra 2008, som kursuslederen har
genbrugt. Det er ikke første gang noget
lignende sker på medicin og endda ikke engang på samme kursus. Det er nærliggende at tænke, at der nok blev fundet en god løsning, hvor man tog hensyn til de studerende og det faktum, at det store anatomi semester lige stod for døren. Men nej! Det bedste man kunne tilbyde var en reeksamen midt i semesteret og al undervisning! Og med den kække bemærkning, at man kunne henvende sig til studievejledningen, hvis der var noget. Til trods for gentagende henvendelser fra de studerende og undertegnede er der ikke blevet skabt et rum for diskussion af løsningsforslag, men i stedet fået en invitation til en kop kaffe og en skriftlig undskyldning. Jeg må hilse og sige, at den kaffe smager lidt mere bitter og undskyldningerne klinger lidt mere hult, når man står til at betale regningen for en fejl fra KU’s side - og at fakturaen ovenikøbet er kommet 2 uger efter karaktererne er blevet offentliggjort. Det er mildest talt skandaløst.
I stedet for at løse problemer ved roden, forværrer SUND symptomerne ved at ty til juristgymnastik og virtuelle møder samt generiske lappeløsninger. Og dette er ikke kun på SUND. Der har på KU i det sidste års tid været større sager om utilfredshed med ledelsen mm. Fx med de psykologi-studerende, der har udtrykt utilfredshed med den retning deres pensum er bevæget sig hen i og ansatte på SAMF-fakultet, der ikke støtter op om deres dekan.
Det her er alle sammen et symptom på noget mere dybereliggende. 1) Et bureaukrati der ikke giver mening, 2) som et resultat heraf en kultur hvor man trække sager ud i langdrag og skærper sit udsyn til hvad bureaukratiet tillader én. Ansatte bliver sat til at boltre sig i en tåge af paragraffer og ligegyldige deadlines, mens den ene handleplan skal aflyses efter den anden, før man overhovedet har handlet. De studerende bliver trukket med ned i dybet med møder, der kun giver falske forhåbninger og henvisninger til studievejledningen, der i øvrigt kun gengiver, hvad de studerende allerede ved. Det fungerer simpelthen ikke.
Som mangeårig studenterpolitisk repræsentant fra studie til universitetsniveau, har jeg altid været stærk fortaler for at gå dialogens vej. Jeg har altid værdsat, at man er på talefod med studieleder, dekan og rektor, hvilket er en sjældenhed mange steder. Men udviklingen i denne dialog er gået i en forkert retning. Vores velvilje til dialog har dekanatet benyttet sig af til at lægge et låg på det hele og lade studenterbekymringer løbe ud i sandet.
Jeg er bange for, at vi ubevidst har bevæget os hen i en glidebane, hvor KU’s maskinrum overtager løbene, mens plads til fordybelse og den enkeltes trivsel bliver reduceret. Derfor er det på tide at der bliver trukket en tydelig linje, hvor vi siger fra! Så det er min klare opfordring, at vi står sammen og på fredag demonstrer imod denne udvikling og for at værne om vores alle ret til trivsel og fordybelse!
Indsendt af Jesper Gür, Formand for MedicinerRådet
