Regler for Indlæg

MOK optager alle indlæg, men kun hvis de opfylder nedenstående regler for indlæggenes udformning! Det er redaktionens ret og pligt, at se til, at disse regler overholdes. Der er således ingen censur ud over den tekniske. 
Redaktionen forbeholder sig ret til, at undlade at bringe indlæg, der ikke opfylder disse regler, samt hvis redaktionen skønner at presseloven ikke er overholdt.
Alle indlæg skal opfylde samtlige nedenstående krav, hvilket ikke skulle være særligt svært!!

-Redaktionen modtager kun indlæg, der er lagret og indsendt elektronisk i følgende formater (andre formater optages såfremt vi kan læse dem):

OBS: Grafik i tekstfiler kommer som udgangspunkt ikke med!

Tekst ASCII, ANSI, Word 2.1 til 2007 (Word) og Pagemaker 5 til 6.51 (Adobe Pagemaker), samt InDesign CS1 eller CS2-interchange fil, pdf, 
Andre formater såfremt vi kan åbne dem
Grafik TIFF, GIF, BMP, JPG/JPEG, PNG, AI, SVG, PDF (5.0) etc.

 

-Indlæg modtages elektronisk lagret på følgende måde: 
Vedhæftet e-mail på adressen
 mok@mok.dk.

OBS: Skriv i e-mailen hvilket format, filen er gemt i og hvad filen hedder.

-Illustrationer/grafik accepteres afleveret på papir i vores lokaler i Panum Studenterhuset. Skriv tydeligt hvilket indlæg illustrationen tilhører. Illustrationer/grafik kan afhentes på redaktionen efterfølgende mandag eller efter aftale.

-Indlæggene må højest være på 5000 anslag (tegn). Dette er incl mellemrum
-Af alle indlæg skal det tydeligt fremgå hvem, der er ophavsmanden.
-Såfremt et indlæg ønskes optaget i MOK en bestemt onsdag, skal det være redaktionen i hænde mandagen forinden kl. 1200.

Redaktionen forbeholder sig ret til at ændre i tekstens opsætning og illustrationernes størrelse og antal.

Annoncer optages efter bestemte regler, og er med ganske få undtagelser (private annoncer til og fra studerende, annoncering efter forsøgspersoner samt jobannoncer) ikke gratis, men heller ikke dyre. Se i øvrigt http://mok.dk/info.shtml#annoncer for annonce-regler og -priser.

Indlæggene udtrykker ikke organisationernes mening, med mindre dette helt klart er angivet. Organisationerne har intet ansvar for bladets redaktion.

Eventuelle klager over bladets indhold bedes venligst stilet til MOKs bestyrelse, c/o Medicinerrådet, Nørre Allé 6, 2200 KBH N eller bestyrelse@mok.dk

Forsider honoreres med 200,- kr.

HUSK: DEADLINE MANDAG KL. 12.00 !!!

Ansvarshavende redaktør: Markus Harboe Olsen (oel@mok.dk – Bemærk: Indlæg til bladet skal sendes tilmok@mok.dk og IKKE til ansvarshavende!)