Halve og modificerede sandheder om hurtigere-ud-reformen

Kære medstuderende,

I den forgangne uge er det gået op for mange af os, at Københavns Universitet planlægger at gennemføre nogle drastiske stramninger overfor de studerende, for at opnå hurtigere gennemførsel. Årsagen til deres iver er implementeringen af studiefremdriftsreformen, ukærligt omdøbt til hurtigere-ud-reformen.

Universitetets ledelse hævder, at de stramninger der indføres, er en direkte konsekvens af lovgivningen. Det er mildest talt en modifikation af sandheden.
Blandt de foreslåede stramninger er:
Begrænsning af orlov. Maksimalt 6 måneder på bacheloren, ingen på kandidaten, bortset fra ved sygdom og barsel.
Skærpede aktivitetskrav. Bestå 45 ECTS hvert år, eller bliv smidt ud.
Dispensationssager skal nu ikke længere afgøres i studienævnet, hvor der sidder studerende, men af administrationen.

Fælles for de tre tiltag er, at ingen af dem udspringer af den nye lov. Regeringen vil tælle orlov med, når de måler hvor lang tid de studerende er om at gennemføre deres uddannelse. Det har de ikke gjort tidligere, men det er ikke det samme som at forbyde orlov.
Regeringens reform betyder, at studerende skal tilmelde sig 60 ECTS hvert år, uden mulighed for at melde sig fra de to første eksamensforsøg. Men der er forskel på tvungen tilmelding og et krav om at bestå. Med det ekstra krav, bliver studerende smidt ud af studiet, hvis de på et år dumper et enkelt fag på mere end 15 ECTS. Til universitetets held tæller studerende, som bliver smidt ud af studiet, ikke med i statistikken over gennemførselstid.
Når dette tages i tillæg til, at ledelsen endnu ikke kender konsekvensen af de tiltag, som rent faktisk er indeholdt i hurtigere-ud-reformen, og at man har været så ivrig efter at implementere, at man er begyndt længe inden den endelige bekendtgørelse til loven er kommet ud (og derfor strengt taget inden loven er vedtaget), bliver det tydeligt, at ledelsens forslag mangler kontakt med virkeligheden og en grundlæggende respekt for, at studiet er de studerendes eksistensgrundlag.

Ledelsen hævder ligeledes, at universitetet mister 344 millioner kroner, hvis man ikke kan nå op til målsætningen om at reducere gennemførselstiden, på KU samlet med 7,6 måneder, på SUND med 4,2 måneder.
Igen er der tale om en halv sandhed. De penge, som universitetet ikke modtager, hvis det ikke lever op til kravene, er ikke penge som tidligere har været lovet til universitetet. Det er derfor heller ikke penge, som indgår i planer eller budgetter. I en del år er universiteternes samlede offentlige tilskud blevet reduceret med 2% hvert år, de såkaldte grønthøsterbesparelser. Det er nogle af de penge, som KU er blevet stillet i udsigt at få tilbage hvis de lever op til kravet. Altså er der ikke tale om nye besparelser, og rygter om forringet undervisning er stærkt overdrevne.

- Frederik Løgstrup Magnusson, stud.med., formand for SUNDrådet

Mille Andrea