I juni 2010 blev studienævnet introduceret til, at STADS skulle indføres til at styre de studerendes holdsætning. Til mødet blev det diskuteret hvordan holdsætningen på kandidatdelen kunne fungere optimalt. Det blev forklaret, at der ikke var ressourcer fra fakultetets side til udvikling af en optimal model for holdsætning, men ”Jørgen Olsen [overvejede, red.] at afholde et debatmøde med de studerende, hvor han bl.a. kan høre de studerendes holdning til dette spørgsmål.”

Til studienævnsmødet i november samme år kom den endelige beskrivelse af hvilke ændringer STADS ville komme med. Man havde nu mulighed for at prioritere hospital og rul, og holdsætning ville komme ud tidligere end de normale 14 dage før, nemlig primo januar og primo august. Der ville fra studieservicecentrets(SSC) side kunne ydes en bedre service og holdsætningen blev automatiseret. Disse forbedringer skulle bare være på bekostning af at kunne søge med læsemakker. ”Jannie Lise Christensen [fra SSC, red] forklarede, at dette [holdsætning med læsemakker, red] ikke kunne systemunderstøttes i STADS.” Det blev præsenteret at ca. 50 % af de studerende på daværende tidspunkt brugte det at søge med læsemakker.
Studienævnet spurgte ”…om der kunne udvikles en teknisk løsning på valg af læsemakkere i STADS. Jannie svarede, at det ikke på noget tidspunkt har været et udviklingsprincip på KU i forbindelse med implementeringen af STADS, og at en eventuel udvikling af systemet skulle træffes af KU centralt. Studienævnets høringssvar er, at man ønsker, at der udvikles en anden model for holdsætningen, der også involverer valg af læsemakker…”

Næste gang STADS blev drøftet i studienævnet, var i starten af januar 2011. Der blev der endnu en gang gjort opmærksom på problematikken omkring det at søge med læsemakker. Der blev givet en forsikring om, at prodekanen for uddannelse, Hans Henrik Saxild, havde forståelse for dette, men at udvikling skal ske centralt ”…på baggrund af enighed fakulteterne imellem og skal prioriteres blandt øvrige ønsker.” Denne utilfredshed førte til at vores studieleder, Jørgen Olsen, bad Hans Henrik Saxild om ”… en skriftlig tilkendegivelse omkring status i sagen.”

Så i marts 2011 så det ud til, at KU havde hørt de studerendes bønner. Hanne Harmsen, vicedirektør på KU, ville komme forbi til et dialogmøde omkring STADS. Det blev aflyst. Ingen begrundelser, men på studentermailen i maj kom der en dato for et nyt besøg, 20. september 2011. Dér fik man også muligheden for at sende spørgsmål inden, så Hanne kunne have nok forberedelsestid. Så d. 19. september 2011 blev mødet endnu en gang aflyst med begrundelsen: ”Som følge af de mange nye opgaver i forbindelse med forslaget om en ny fakultetsstruktur på KU er vi desværre nødt til at aflyse Hanne Harmsens besøg.” I samme mail er dog også en lovning om et nyt møde i foråret 2012.

Hurtigere holdsætning
I oplægget fra Jannie Lise Christensen, fra SSC, der blev præsenteret på studienævnsmødet i november 2011 blev det lovet, at man kunne se holdplacering primo august og primo januar, dvs. før end tidligere. Dette skulle være muligt, efter der nu var en automatisering af holdsætningen fra STADS side.
Det giver jo meget god mening, at man skal tilmelde sig 1-2 måneder før og så skal informationerne bare ligge i systemet imens man har en måned til at framelde sig undervisningen. Så ved deadline for framelding, hhv. d. 1. januar og d. 1. august, klikker en SSC medarbejder på en knap og holdene inddeles automatisk.
Dog kan vi se på nedenstående tabel, Tabel 1, at der alligevel går nogle dage før man får sit hold at vide.
Umiddelbart lyder dette som en forbedring og hvis man kun kigger tallene. Men d. 13. januar 2011 skrev jeg selv til SSC, for at høre hvornår vi fik at vide, hvilket hold jeg skulle på. Jeg spurgte ind til forsinkelsen og svaret lød:
”Alle deadlines blev rykket fordi systemet ikke virkede optimalt til at starte med. Tilmelding og afmeldingsfrister osv. Det påvirker jo også holdsætningen.
Denne besked burde I også have fået. Jeg beklager hvis I ikke har fået den alle sammen, men det er ikke studiesekretærerne som står for den del af det, men dem som står for STADS.”
Den information havde jeg eller de andre studerende ikke fået.

Læsemakker
Ansøgning af holdsætning med læsemakker blev før indførslen af STADS brugt af 50 % af de studerende. Grunden til det er så populært på medicinstudiet at kunne søge med læsemakker, er selve studiets opbygning med eksamener uden hjælpemidler, der gør det nødvendigt at terpe materialet, man skal til eksamen i, så det sidder på rygraden. Man skal kunne alt udenad og det læres for manges vedkommende lettere, hvis man har én at øve med. På første del af studiet er det ikke noget stort problem, da al undervisning foregår på Panum, og man alligevel bliver holdsat i stamhold. På anden del bliver stamholdene splittet op, og man kan risikere at ende på hospitaler to helt forskellige steder, fx Nykøbing Falster og Rønne. Hvis det ikke skulle gøre det besværligt nok at læse til eksamen sammen, så kan man også risikere at skulle til eksamen i forskellige fag på forskellige tidspunkter, som det fx kan ske på 12. semester. En læsemakker er for mange heller ikke bare en man læser til eksamen med, men også en sparringspartner. Nu får de studerende bare at vide, at de kan søge hospitaler i yderområderne, hvis de vil på hold med deres læsemakker. Men de hospitaler er i forvejen populære, og det er ikke alle, der søger disse hospitaler, der får dem. Hvis man så forsøger at søge dispensation for at komme på hold med sin læsemakker får man følgende svar: ”Studieservicecentret besluttede ikke at imødekomme din ansøgning, da et ønske om holdsætning med læsemakker ikke kan begrunde en ansøgning om særlig holdsætning.”
Dog er det muligt indtil 2 uger inden semesterstart at bytte hold med en anden studerende, dvs. i F11 havde man 2 dage, i E11 havde man 6 dage og i F12 havde man 6 dage. Dette kan vel ikke andet end være en serviceforringelse.

Det Farmaceutiske Fakultet
På det nu tidligere Farmaceutiske Fakultet(Farma) har man hele tiden haft muligheden for at søge holdsætning på apotekerne med læsemakker. På Farma kører de stadig en form for manuel lodtrækning hvor man har 4 muligheder når man søger:
”a) der er intet ønske om at have indflydelse på evt. makker
b) der insisteres på at have makkeren med under alle omstændigheder
c) der er ønske om at have makkeren med på en eller flere af prioriteterne, men det er ingen betingelse
d) der insisteres på at have makkeren med på nogle af prioriteterne, men ikke på alle.”
Nu er Farma og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet(SUND) fusioneret og det betyder at vi Holdsætning på vores samlede nye SUND må vel unægtelig blive ens.

Dialogmøder
Juni 2010 er første gang, der er blevet snakket om et dialogmøde for at høre om deres holdning til prioritering af holdsætning. Jørgen Olsen overvejede at indkalde til et dialogmøde, men det er endnu ikke blevet til noget. Det kan evt. kædes sammen med at Hanne Harmsen havde lovet at komme forbi. To gange har Hanne Harmsen, vicedirektør på KU, lovet at komme forbi. To gange er det blevet aflyst

Serviceforbedring
I sagsnotatet, præsenteret i november 2010, bliver det forklaret, at automatiseringen i STADS giver en forbedret service til de studerende. Det undrer mig bare, at en forbedret service inkluderer mere besvær for de studerende, mange perioder hvor man ikke kan tilgå STADS og ingen fleksibilitet. Den forbedring der bliver beskrevet i sagsnotatet er, at man nu både kan vælge hospital og rul. Det er unægtelig en forbedring, men på bekostning af hvad?

Fremtiden
Nu har STADS været undervejs i snart 4 år, og første gang de studerende i studienævnet bliver præsenteret for det er i 2010, hvor der ikke er tid og plads til at komme med input. Hvert studie på KU har sin egen opbygning og sine egne prioriteter. Medicinstudiet er ens for alle de medicinstuderende, der er ingen reelle valgfag eller linjer man kan vælge. Alle skal ud på hospitalerne i klinik og alle skal aflægge lægeløftet. Derfor er det mig et under, at der ikke før har været en bedre og mere grundig høring omkring STADS blandt de studerende på SUND.
Det virker på mig som, at SUND bruger undskyldningen omkring, at de ikke kan beslutte noget selv til at nøle processen og vente på en ny generation studerende, der aldrig har set de grønnere jagtmarker, hvor det at have en læsemakker var en selvfølge.
Hvad er fremtidsudsigter i forhold til at holdsætning med læsemakker, bliver det implementeret? Er det noget I vil arbejde videre med?

LÆS SVARET:

I forbindelse med vi har modtaget åbent brev fra Markus Harboe Olsen vedr. principperne for holdsætning efter at SUND er overgået til STADS har vi udarbejdet en redegørelse om emnet.

I forbindelse med at Københavns Universitet overgik til andet studieadministrativt system (STADS) er en række processer og procedurer blevet ændret. Vi har i den udstrækning, det har været muligt inddraget og inkorporeret de studerendes ønsker i forhold til holdsætning i STADS. STADS kan desværre ikke systemunderstøtte, at studerende holdsættes både på baggrund af prioriteter på hospital og med læsemakker. Vi har ikke på nuværende tidspunkt fremsat ønske til KU om at udvikle ny funktionalitet i STADS.

Mål for implementeringen af STADS

I forbindelse med implementering af STADS for undervisningsområdet har StudieServiceCenteret (SSC) arbejdet hen imod at opfylde fire primære overordnede mål for den kliniske del af medicinstudiet:

1. Give de studerende besked om holdsætningen tidligere, således at de studerende senest 9. januar og 9. august får svar om hvor de er holdsat.

2. Automatisering af holdsætningen, således at det er tale om systemunderstøttet tilfældig tildeling af holdpladser på baggrund af de prioriteter de studerende har angivet.

3. Give de studerende mulighed for at prioritere rul.

4. Digitalisere og systemunderstøtte arbejdsgange i forbindelse med holdsætningen og herunder en sikring af de studerendes personlige data.

Mål 1 og 2 er defineret på baggrund af ønsker som studenterrepræsentanter i studienævnet har udtrykt på studienævnsmøder. Mål 3 er et ønske mange studerende har efterspurgt hos studiesekretærerne. Mål 4, er defineret med udgangspunkt i KU’s strategi om digitalisering af arbejdsprocesser og sikring af de

studerendes personlige data, samt KU’s beslutning om fælles praksis i fælles systemer i forbindelse med implementering af STADS.

I forbindelse med implementering af STADS, har det derfor været nødvendigt at omlægge fra manuelle arbejdsgange til systembåret arbejdsgange for at opfylde krav 2 og 4. Når vi tilrettelægger sådanne nye arbejdsgange er det en afvejning af flere faktorer, der spiller sammen, hvor vi har vægtet de studerendes ønsker højt og tilgodeset disse i det omfang det var muligt, i forhold til den eksisterende funktionalitet i STADS. Men når der er modstridende ønsker, som eksempelvis at de studerende ønsker en fair og automatiseret holdfordeling, kan vi ikke samtidig holdsætte de studerende manuelt med læsemakker. Vi har derfor analyseret det samlede behov, ønsker og krav for omlægning og udvikling og tilrettelagt arbejdsgangene så servicen til de studerende bliver bedst tilgodeset. Vi har i høj grad vægtet at vores service til de studerende er ensartet og systematisk, således at vores studerende modtager en lige og fair behandling.

Serviceforbedringer i forbindelse med implementeringen af STADS

Målene beskrevet ovenfor har SSC tilstræbt og opnået i videst muligt omfang, det har været muligt. De forbedringsforslag, som blev præsenteret på studienævnsmødet i 2010, er opnået i stor udstrækning. De studerende har mulighed for at prioritere hospitaler og rul, og i SSC kan vi se, at det bevirker en udjævning af prioriteterne på udvalgte hospitaler, som i praksis betyder at flere studerende får opfyldt deres prioriteter. De studerende kan prioritere rul og mange har udtrykt begejstring for at kunne tilrettelægge deres kliniske forløb ikke kun i forhold til lokalitet, men ligeledes i forhold til en tidsmæssig placering af

undervisningen. De studerende har desuden haft mulighed for at prioritere hospitaler på semestre, hvor det tidligere ikke var muligt. De studerende kan se deres holdsætning 9. august og 9. januar på KUnet og studiesekretærerne sender yderligere informationsmateriale til de studerende. I SSC har vi derudover indført muligheden for, at de studerende internt kan bytte hold, hvis de ikke har fået deres prioriteter opfyldt. Arbejdsgange med holdsætningen er automatiseret og de studerendes tilmeldinger bearbejdes i STADS, der lever op til de nødvendige krav om datasikkerhed.

Vi har løbende fulgt op på de konstruktive kommentarer og input som de studerende har sendt direkte til os og som har bevirket en forbedring af vores information og vejledning til de studerende omkring undervisningstilmelding hvor det er blevet påpeget. Det nævnes i indlægget, at det er blevet mere besværligt og der er mindre fleksibilitet i forbindelse med undervisningstilmeldingen, men der gives ingen konkrete eksempler på hvori dette består. Vi er naturligvis meget interesserede i en nærmere beskrivelse af disse områder for at kunne vurdere behovet for ændringer og forbedringer og som studerende har man altid mulighed for at sende en mail med ris og ros.

Desværre har der været periodevis ustabilitet i tilgangen til STADS og STADS selvbetjening i implementeringsperioden. Dette har påvirket studiesekretærens mulighed for at færdiggøre holdsætningen og givet forsinkelser på offentliggørelsen af holdsætningen i foråret 2011. På daværende tidspunkt var KU i begyndelsen af implementeringen af STADS og derfor kan der forventes en vis ustabilitet og mindre lukninger for at tilrette systemer og arbejdsgange. I praksis orienterer vi de studerende ved lukninger og længerevarende nedbrud (mere end en dag). Vi beklager, hvis der har været situationer hvor I som studerende mener, der har været et behov for orientering, som vi har overset.

SUND’s opfølgning på studieleders tilkendegivelse om ny holdsætningsmodel:

Den videre proces for opfølgning på den tilkendegivelse der blev givet fra studieleder Jørgen Olsen på studienævnsmøde 2010 om udvikling af en ny holdsætningsmodel, der omfatter læsemakker, har forløbet således:

• · SSC har udarbejdet intern evaluering af den nye holdsætningsprocedure og implementeringen af STADS i Foråret 2011
• · Jørgen Olsen og Hans Henrik Saxild afholder dialogmøde med de studerende
• · SSC har inviteret studerende til fokusgruppeinterviews og evaluering af læsemakker problematikken.
• · (ikke gennemført) Samlet vurdering af behovet for at fremsætte ønske til KU om udvikling af ny funktionalitet.

Inden implementeringen af STADS i afholder studieleder for Medicin Jørgen Olsen i oktober 2010 debatmøde med de studerende. Men der dukkede meget få studerende op og læsemakkerproblematikken bliver ikke diskuteret.

Efter implementeringen af STADS for tilmeldingen til undervisning F11 udarbejdede SSC en intern evaluering af implementeringen af STADS og læsemakkerproblematikken i februar 2011. Vi konkluderede, at mange medicinstuderende overfor studiesekretærerne havde tilkendegivet at de var kede af, at de ikke kunne blive holdsat med en læsemakker. Samtidig var mange studerende positive overfor at de kunne prioritere rul og bytte hold. SSC havde forventet en stigning i antallet af studerende der ville benytte sig af muligheden for at bytte hold, hvilket dog ikke var tilfældet. Stigningen i holdbytning var minimal og ca. omfang var 10 studerede pr. semester.

For at evaluere de studerendes oplevelse og etablere en direkte dialog med de studerende omkring de nye tilmeldingsprocedurer, planlagde SSC fire fokusgruppeinterviews med de studerende i maj måned 2011. Alle medicinstuderende blev inviteret på deres alumni-mail, der blev lagt opslag på infoboard og hjemmeside, samt lavet nyhedsopslag på SUNDs hjemmesider. Desværre var der kun en studerende, der meldte sig til fokusgruppeintervievet, som derfor blev aflyst.

Det blev besluttet at gennemføre den igangværende tilmeldingsperiode til E11 og invitere til dialog efter studiestart i september. Der blev satset intensivt på at promovere fokusgruppeinterviews. Alle studerende fik invitation via mail, der blev lagt opslag på infoboard og hjemmesider, sat autosignatur i SSC medarbejdernes e-mail, hængt posters på Panum og postkort udleveret i SSC. Derudover delte studentermedhjælpere postkort ud til de studerende på Panum. Studienævn og studieledere blev orienteret om afholdelsen af initiativet. Der var planlagt i alt 6 fokusgruppeinterviews i slutningen af september og begyndelsen af oktober. Der var i alt 3 studerende der tilmeldte sig og deltog i fokusgruppeinterviews. Der er udarbejdet en opsamling på fokusgruppe interviewet der sendes til studieledere og studienævn ultimo januar.

Det er vigtigt for den videre proces, at der foreligger et bredt kendskab til området, som kan tilgodese både de studerende der ønsker læsemakker og de studerende der ikke har ønske om at holdsættes med læsemakker.

Udvikling af ny funktionalitet i STADS er en meget omfattende proces, og kræver som udgangspunkt en enighed fra KU om at prioritere ressourcer til at udvikle ny funktionalitet på dette område. På trods af en eventuel egenfinansiering fra SUND, så skal ny funktionalitet godkendes af STADS samarbejdet, med repræsentanter fra de involverede universiteter i Danmark. Ligeledes må ressourceforbruget ved en sådan proces, sammenholdes med de samlede ressourcer og muligheder, som vi på nuværende tidspunkt tilbyder medicinstuderende på den kliniske del af uddannelsen. På andre universiteter og fakulteter holdsættes de

studerende ud fra et først til mølle-princip, som kræver meget få administrative ressourcer, eller på baggrund af prioriteter, men hvor der ikke er mulighed for særlig holdsætning. I administration foretager vi nogle grundlæggende prioriteringer i forhold til den service som skal understøtte de studerendes forskellige behov i deres uddannelsesforløb. Derfor skal det i denne sammenhæng vurderes, om der kan være andre metoder til at understøtte det læringsperspektiv, som forsvinder for nogle studerende, når man ikke kan tage det kliniske ophold med en læsemakker. Vi har på SUND ikke på nuværende tidspunkt iværksat denne proces, da vi har fokuseret på implementeringen af STADS, som er afsluttes ved udgangen af 2011.

Købehavns Universitets vicedirektør for uddannelse Hanne Harmsens kommer regelmæssigt på besøg på fakulteterne, hvor hun typisk har møde med både ledelse og studerende. Sidst Hanne Harmsen har været inviteret har Studenterforum ønsket at problematikken om læsemakker skulle diskuteres. Desværre har SUND måtte aflyse dette møde to gange. Vi er naturligvis ærgerlige over, at det har været nødvendigt at aflyse de planlagte initiativer til dialog med de studerende. Hanne Harmsen vil gerne afholde dialogmøde med de studerende, og næste møde er nu fastlagt til at blive afholdt 20. februar 2012 kl. 15:30-17:00. Mødet planlægges i samarbejde med Studenterforum.

Tilmelding til undervisning

Set fra de studerendes perspektiv, foregår tilmelding til undervisning på et tidligt tidspunkt. Den tidlige tilmelding gør sig også gældende for andre fakulteter og fra E12 vil KU’s fælles tilmeldingsfrister ligge i denne periode.

For at vi kan sikre en tilstrækkelig undervisningskapacitet på hospitalerne, er det afgørende at vi kender antallet af tilmeldinger i begyndelsen af december/juni. Vi vurderer først og fremmest antallet af tilmeldinger og behovet for en evt. øget kapacitet på hospitalerne. Derudover søger ca. 20-30 % af de studerende om særlig holdsætning på baggrund af barn, forskning, og deling af semesteret m.m. Disse kræver en sagsbehandlingsperiode på 3-4 uger og manuelle holdplaceringer af disse studerende. Vi afventer desuden eventuelle afmeldinger 1. januar/1. august for at mindske frafald på de tildelte holdpladser på hospitalerne for at forhindre et unødigt brug af ressourcer på hospitalerne.

På grund af et planlagt systemarbejde på STADS i uge 48, valgte vi at rykke tilmeldingsperioden frem til 5 dage før normal tilmeldingsperiode. Vi vurderede at det var hensigtsmæssigt for at sikre at holdsætningen kunne offentliggøres rettidigt, i tilfælde af at systemarbejdet skulle blive forsinket.

Implementering af STADS og driftsikkerhed.

Implementeringen af så et stort administrativt system som STADS, i en organisation af KU’s størrelse, kan indebære en række lukninger af systemet på grund af behovet for at opdatere og tilrette uhensigtsmæssigheder, der identificeres undervejs. Derfor har man som administrativ bruger og som studerende oplevet en række lukninger i 2011 for at opdatere systemet. Dette kan blandt andet begrundes med, at der har været et stort kontinuerligt udviklings og konverteringsarbejde i STADS systemet som har bevirket en relativ stor frekvens af opdateringer i forbindelse med implementeringen i hele 2011. Dette er naturligvis beklageligt, men der er arbejdet intensivt på at løse akutte problemer og placere konvertering og lukninger, så det er til mindst gene for de studerende og det administrative personale.

KU har, som resultat af tilbagemeldinger på disse lukninger af STADS og den generelle driftsikkerhed, iværksat et projekt omkring driftsstabilitet af studierelaterede systemer og tilført yderligere ressourcer til at sikre større stabilitet og driftsikkerhed i 2012.

Man kan ikke umiddelbart sammenligne RUC og Århus’ anvendelse af og driftsikkerhed med STADS på KU. RUC har de sidste 20 år anvendt STADS og må derfor betragtes som i en drift situation og med en stabilitet i system og arbejdsgange som dette medvirker. Århus Universitet er et år efter KU påbegyndt en implementering af STADS i et begrænset omfang. Dette har medført at hvor KU STADS og STADS samarbejdet forud for denne har haft mange korrektioner og udvikling.

Fremtidig holdsætning for farmaceutstuderende på SUND’s studerende

I forbindelse med fusionen er der på nuværende tidspunkt fokus på at planlægning og afholdelse af undervisning og service til de studerende ikke påvirkes i nævneværdig grad af fusionen. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt nogle konkrete planer for ændringer i holdsætningen for farmaceutstuderende på apotekerpladser. Dette er et område der vil blive afdækket og arbejdet videre med i løbet af 2012.

Konklusion

Vi har stor forståelse for, at det for nogle studerende er en stor fordel at kunne være på hospital med en læsemakker og det kan have en positiv læringsmæssig indvirkning. Vi har i midlertidig ikke haft mulighed for at i mødekomme dette ønske i forbindelse med implementeringen af STADS.

Når vi skal fremsætte et ønske om ændret funktionalitet i STADS er det vigtigt at det er gennemarbejdet og behovet veldokumenteret. Jo bedre input vi for fra de studerende, jo bedre er vore mulighed for at fremsætte et godt forslag – det vil også forbedre vores muligheder for at vores ønsker kan godkendes og implementeres i STADS-samarbejdet. Vi vil derfor opfordre jer studerende til at deltage i de workshops som vi tilrettelæger, med henblik på at indsamle jeres meninger, om netop disse problemstillinger. Vi vil gerne kigge på de muligheder, der er for at igangsætte en udviklingsproces. Men vi ved at det kan blive svært, så

det er afgørende, at vi får så stærkt et grundlag at arbejde videre med som muligt.

I mandags missede vi begge sider fra kredsforeningen, så her får i muligheden for at læse dem.

Den side der ikke er kommet med omhandler lægevikarkurser i år 2012, så hvis det har interesse se da linket nedenfor

Læs begge sider her: Kredsforeningen i MOK15.pdf

For det første god jul og godt nytår til jer alle sammen. Over julen har vi opdateret hjemmesiden og du er velkommen til at komme med idéer til forbedringer.

Skriv idéerne til mok@mok.dk

Alle inputs er velkomne…

I et forsøg på, at bedst muligt udruste de studerende til fremtidens samfund, vil jeg bringe en artikelserie om forskellige dommedagsscenarier, hvor i jeg redegøre for deres omfang, tidsperspektiver, dødelighed, æstetik og, vigtigst af alt, jobmuligheder for fremtidige læger.

Som en bredt anerkendt selvudnævnt ekspert i dommedag(e) er det mig en glæde at præsentere ugens apokalypse:

NY ISTID

Set i lyset af klimadebatten er en ny istid er et meget aktuelt dommedagsscenario. Selvom udfaldet af de uundgåelige klimaforandringer endnu ikke er kendt, så er det stort set sikkert, at der på et eller andet tidspunkt vil komme en ny istid.

Se det for dig: Gletchere vokser langsomt ned/op fra polerne.  Frodige landbrugsjord bliver til tundra og senere isdækkede ørkner. Jordens dyreracer uddør med en hastighed der får selv BP til at skamme sig. Menneskeracen reduceres i takt med at mad og andre resourser bliver utilgængelige. De hårdere livvilkår blandet med de efterfølgende krige, kan muligvis være nok til definitivt at lukke for projekt Homo Sapiens.

Tidsperspektiv:

Som sagt så vil der næsten med 100% sikkerhed komme en ny istid indenfor en overskuelig fremtid (altså, i geologisk målestok). Så NY ISTID får fire ud af fem happies i denne katagori, for at være et relativt hurtigt og sikkert ”bet” (væddemål på engelsk red.).

Dødelighed:

Umiddelbart vi en ny istid komme snigende langsomt og give tid til at vi kan tilpasse os. Desuden er det sandsynligt, at teknologien kan redde/formildne omstændighedderne. Alt afhængigt af om den indtræffer mens vi (menneskeheden) stadig er midt i en befolkningseksplosion (nu er vi f.eks. lige blevet 7 mia. mennesker på jorden), vil de manglende resourcer skabe globalt kaos og øge sandsynligheden for en ”ups-situation” hvor menneskeheden udsletter sig selv i et nukleart holocaust. NY ISTID får dog kun en ud af fem happies i denne katagori, da disse potentielle farer egentlig godt kunne opstå uafhængigt af en NY ISTID.

Æstetik:

Altså, sådan et vinterlandskab er altså flot, og personligt glæder jeg mig til at se majestætiske gletchere grave sig ned igennem H.C. Andersens Boulevard med en hastighed på 5 m/år. Der kan også laves et super fedt skiresort ved pyramiderne, og man vil kunne køre på snescooter til Fyn hele året rundt. Ikke at nogen har lyst til det, men muligheden ville være der. Fire ud af Fem fordi NY ISTID, på trods af en fin fremstilling, mangler lidt X-factor.

Jobmuligheder:

Nu kommer det vigtigste så, for hvordan ser det ud med job til os læger i denne fremtid? Der vil nok umiddelbart være flere lungebetændelser, almindelige forkølelser og generel kummerlighed som følge af det koldere klima, og i omstillingsperioden vil der sandsynligvis også være flere trafikuhed pga. glat føre, men på lang sigt ser det ikke godt ud for denne fremtids læger. Det kolde klima vil ødelægge nogle af de varmeste, klammeste, mest beskidte og kaotiske smeltedigler for mikrober; uden tropisk klima kan der gå årtusinder indtil den næste pandemi kommer. Men værst af alt er nok, at livsstil sygdomme som fedme forsvinder i takt med fødevareproduktion. Uden at halvdelen af befolkningen pr. definition er syge af diverse overflødigssygdomme, kommer vi helt sikkert til at mangle arbejde. Det eneste gode på lang sigt er at panumtårnet sandsynligvis vil rage op over den is, der dækker københavn, og at man måske kan lave en udmærket kælkebakke ud af den. To ud af fem, for vi bliver på trods af alt ikke fuldstændigt arbejdsløse og vi får en kælkebakke.

Desværre må vi sige farvel til 3 af de gamle MOK’ere. Jeg har personligt frygtet denne dag som en multiresistentklamydia infektion.

Farveller gamle MOK’ere

Disse 3 MOK’ere har helt fra starten af min studietid taget sig godt af mig og en af dem er jeg tilmed blevet læsemakker med. Følelsen af at de stopper er let sammenlignelig med de 3.g’ere der stoppede dengang man selv gik i 2.g.. Det er både en sørgelig og glædelig begivenhed. Jeg kan være sikker på at disse mennesker bliver nogle gode læger og gode til at hjælpe landets patienter med livets spørgsmål og måske kan de også hjælpe dem lidt med at blive raske. Dog vil vi her på MOK savne dem.

Det virker dog ikke som om det kun er os på MOK der kommer til at savne dem, for de har ikke trukket KBUnummer og begrunder det med at de ikke helt kan give slip på studielivet og ikke mindst MOK.

Aktionsdiagnoser

Desværre så har der været flere indlæggelser på Danmarks Hospital i det forgangne semester.

Den første indlæggelse var en 10 år gammel pt. med diagnosekoden venstresidig DZ302. Her taler vi om den gamle regering. Efter et vellykket Mors af den 10-årige patient har vi fået en ny regering.

Der har under hele valgkampen været tiltro til den nye regerings løfter om et bedre velfærdssamfund, men der er blevet sået tvivl om denne nye patient lider af DF2500. Derfor har patienten fået en uge til at få styr på valgløfterne og en indlæggelse på gule papirer på psykiatrisk afdeling i håb om at de bliver indfriet inden da.

Den næste patient der blev indlagt, med diagnosekoderne DE869A og DF039, var 4-årsreglen. Denne regel blev rehydreret og blev heldigvis lempet med et længerevarende godskrevet humanitært arbejde. Nu må man som læge gerne lave op til et års humanitært arbejde uden at det tæller med i de 4-år. Dog er pantienten ikke klar til udskrivelse fra afdelingen da den stadig ikke kan tage vare på sig selv.

Studieservicecentret og Eksamenskontoret på Panum blev tidligere i semestret indlagt på røde papirer på den allerede overbelagte psykiatriske afdeling. De havde ikke formået at passe deres arbejde tilfredsstillende for nogle studerende og ligger nu under GIO af MOK. Udskrivelsen af patienterne er ikke nært forestående. Ulla Wever har længe arbejde på fødslen af et nyt Panum Tårn og denne fødsel er kommet nærmere men flere på Obstretisk afdeling på Danmarks Hospital frygter stadig at det vil komme ud med diagnosekoderne DZ592 og DR461.

Den sidste patient, Københavns Universitet, har efter længerevarende anamneseoptag fået diagnosekoden DZ911A pga. manglende fokus på de studerende. Patienten har fået fastvagt og bliver isoleret fra de andre patienter mens det undergår BRBB0M.

Nedenstående diagnosekoder er brugt i artiklen:

BRBB0M Psykosocial aktivitetstræning mhp. At styrke realitetsopfattelse

DE869A Dehydratio

DF039 Demens uden specifikation

DF2500 Psykose, skizo-affektiv, manisk type, fuldt samtidig

DZ592 Disharmoni med naboer, logerende eller husvært

DR461 Bizart udseende

DZ302 Sterilisation

DZ911A Komplekst compliancesvigt

GIO Generel Intesiv Overvågning

Af: Markus/MOK.red.

Homo Sapiens har de sidste mange år været planetens dominerende art, men på et eller andet tidspunkt må vi vige for en anden art, der bedre har tilpasset sig jordens konstante foranderlige forhold. Hvis man har set Kongerne af Marienlyst, kan der ikke herske tvivl om, at menneskets tid i toppen af fødekæden er ved at slutte. Jeg tror personligt at Mesocricetus Auratus, bedre kendt som det gyldenbrune hamster, indenfor en overskuelig fremtid vil udvikle sig til Mesocricetus Superior og indtage sin retmæssige plads som mælkevejens vogtere. Jeg tror der vil komme en altopslugende krig mellem mennesker og hamstre, der i sidste ende vil blive afgjort af menneskets tendens til at lade idioter styrer showet, og hamstres egenskab til at overleve på en kost bestående kun af mælkebøtter.

Tidsperspektiver

Menneskets tid er ved at være forbi, om dette kan der ikke herske nogen tvivl (jf. For Lækker til Love), men man kan selvfølgelig ikke være sikker på at det bliver hamstere der overtager. Søløver, delfiner, solsorte og næbdyr er alle kørt godt i position til at blive jordens dominerende art. Spørgsmålet er hvilken art der hurtigst kan mobilisere en hær der kan udrydde menneskeheden, og her har hamstere en stor fordel da de allerede har infiltreret flere husstande. Jeg forestiller mig det første angreb kommer indenfor 40 år. Mesocricetus Superior får 3 ud af 5 smilies fordi der er en lille risiko for, at menneskeheden gets its shit together.

Dødelighed

Mesocricetus Superior vil angribe med uset styrke og præcision. Når krigen er ovre vil menneskehedens skæbne fuldstændigt være i deres små klør. Personligt tror jeg ikke de små pelsede herrer vil lade nogle mennesker overleve, når de får overblik over, hvor meget vi har fucket planeten op. Forurening og sådan noget er slemt, men det der forskertårn er utilgiveligt. Det kan selvfølgelig være de lader et par enkelte af os overleve som ironiske kæledyr. Men det er slut med at være på toppen af fødekæden, og der vil aldrig blive mulighed for at genopbygge menneskets civilisation. Fem ud af fem.

Æstetik

Krigen vil blive indledt af legioner af bevæbnede kamphamstere der vælter op af jorden. De vil ramme alle storbyer samtidigt og fjerne menneskets vigtigste militære installationer med specieltrænede kommandohamstere. Et hav af pels og død vil opsluge hele verden (The Furry Death) og efterlade hverken mennesker eller mælkebøtter. Imponerende, men måske lidt kedeligt at se på i længden (når man har set ét kommandohamster grave sig ud af brystkassen på et voksent menneske har man set dem alle.). Efterfølgende vil ruinerne af menneskets byer blive omdannet til enorme mælkebøttelandbrug, og vores største monumenter vil blive til hamsterkongernes tandhvæssesten. Kreativ, men lidt ensformigt. To ud af fem.

Jobmuligheder

Der er absolut ingen jobmuligheder for menneskelæger i det pelsede utopia. Bed til at vi tager os sammen før Mesocricetus Superior rejser sig. De mennesker der overlever apocalypsum mesocricetus og lever videre som kæledyr skal nok omskoles, så de kan fungere som trædemøllereparatører. En ud af fem.

Kasper Aagaard / mok. Red.

]]> http://mok.dk/mesocricetus-superior/feed/ 0