KU har glemt at plagiatkontrollere sig selv. Løsning: annuller eksamen!

Et nyt semester er skudt i gang, og efterårets eksamener er et tilbagelagt kapitel. Mange
går i gang med nye fag, nogle har en reeksamen at se til, mens andre holder pause efter
alt for lang tid med eksamensspøgelser hængende over sig. På hold 310 aner vi fred og ingen fare, i hvert fald ikke så tidligt på semesteret. Men pludselig tikker en melding ind i klassechatten:
”Tjek jeres Kumail. NU”. Tiden det tager at komme ind på KUmail via to-tusind-faktor- måskeskalduprøvesafari-koden bruges til at digte de værste fremtidsscenarier. Er det ikke længere muligt at låne knoglekasser? Har endnu en forelæser glemt sin introforelæsning? Er der observeret en rotte i øvelseslokalerne til cellevæv? Eller en rotte på KUnet, måske?

Men nej. Det er vores eksamen i medicinsk psykologi- og sundhedspsykologi, der er blevet annulleret - to uger efter at eksamensresultaterne er offentliggjort. Vi får at vide, at vi alle sammen skal til reeksamen igen. Årsagen er, at en 15 år gammel case er blevet genbrugt i opgavesættet. I den skæbnesvangre mail udsendt af prodekan Jørgen Kurtzhals, står det skrevet at «genbrug af tidligere eksamensopgaver er i modstrid med fakultetets retningslinjer for formulering og genbrug af eksamensopgaver». Forståelig nok. Men ANNULLERE en eksamen, efter at resultaterne er offentliggjort – er det virkelig nødvendigt?

Ikke mindst når det gælder en eksamen, hvor der ikke findes nogen rettevejledning, alle hjælpemidler er tilladt og alle besvarelser plagiatkontrolleres?

Tydeligvis. De altoverskyggende retningslinjer, som ifølge Kurtzhals skal «sikre kvalitet og legitimitet ved fakultetets eksamener og dermed også troværdigheden for vores uddannelser», vejer nok en gang stærkere end de studerendes faglige præstationer og velbefindende. Det kan godt være, at fakultetets beslutning
kan forsvares juridisk. I Eksamensbekendtgørelsen står det nemlig, at ved ”fejl eller mangler af særlig alvorlig karakter, (...), kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær prøve”. Men det står også, at ”ved andre væsentlige fejl og mangler, (...) kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær omprøve”.

Med andre ord er det et tolkningsspørgsmål, hvorvidt det at genbruge en gammel case, er en alvorlig fejl eller ikke. I betragtning af at eksamen i psykologi- og sundhedspsykologi først og fremmest er en eksamen, hvor det handler om at udvise evne til kritisk refleksion, er det svært at se, hvordan en 15 år gammel
case skal mindske troværdigheden til de faglige præstationer som ligger til grund for vores besvarelser
– især når plagiatkontrollen kører på højt gear. At denne fejl skal behandles som ”alvorlig”, lader med andre ord til at være på tyndt grundlag. Fakultetets beslutning om at annullere eksamen er, i kraft af den frihedsberøvelse det trods alt er for de studerende, i hvert fald langt mere alvorlig end den fejl, der er begået i opgavesættet.

Enkelte har, i KU-medicingruppen på Facebook, kommet med indvendingen om at vi, som fremtidige læger bare ”har godt af” at møde den modgang som ligger i at tage en eksamen igen. Her skal det tørt bemærkes, at medicinstudiet for de aller fleste er modgang nok i sig selv. Og for dem, der lige nu har al sin opmærksomhed rettet mod 3. semester, eller dem, der havde set frem til en sommer som for en gangs skyld ikke skulle bruges til at læse op, kan det, at få en reeksamen trukket over hovedet, utvivlsomt gøre mere skade end gavn.

Selvfølgelig kan det anses som navlebeskuende, at vi, privilegerede som vi er, hisser os op over en lille eksamen som ikke betyder noget i det store og hele. Heldigvis er der bare tale om en ulmende surhed denne gang. Men hvis det havde været en større eksamen, som cellevæv eller anatomi, ville i hvert fald undertegnede været rasende, uanset hvor selvmedlidende det end måtte lyde.

I sidste ende er det heller ikke en annulleret enkelteksamen problemet drejer sig om. Det er snarere et symptom på SUND som et ufleksibelt, industrielt og ansigtsløst system, vis formål først og fremmest er
at pumpe 600 læger ud om året. At dekanatet ikke kan komme op med en bedre løsning end at sende os igennem eksamenskværnen igen, styrker ej heller «uddannelsernes troværdighed», som Kurtzhals skriver. Tvært imod putter denne formalistiske overreaktion en sløjfe på indtrykket af et fakultet som er mere optaget af at holde sin egen ryg fri, end at fremme de studerendes læring og trivsel.

Kilde: Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser. BEK nr 2271 af 01/12/2021. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2271

Forrige
Forrige

Følg med på en vagt som stud.med. i skadestuen!

Næste
Næste

DET FILOSOFISKE HJØRNE: Skæbnes tro: En privilegeret tredje-finger mod dehårdest ramte